Stress, jeg slår op med dig
Kære Stress,
Er det overhovedet muligt, at slå op med sådan en type, som dig? JA.
Stress, jeg slår op med dig. Jeg har drømt om det alt for længe og nu sker det.
Jeg har aldrig troet, at jeg skulle skrive til dig, fordi vi er jo sammen hver dag, men det er åbenbart nødvendig for du hører mig ikke, når jeg forsøger, at tale med dig.
Stress, jeg slår op med dig, jeg vil ikke mere. Jeg har fået nok !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Du må forstå, at jeg virkelig mener det.
Du kom helt uventet ind i mit liv for anden gang den 9. februar i år.
Åbenbart var jeg den eneste der ikke nåede at se dig før du pludselig stod der, og gjorde mig helt fra den og svimmel.
Du gjorde det umuligt for mig, at passe mit arbejde.
Du vendte op og ned på dagene, nat blev til dag og omvendt.
De første uger af vores forhold kunne jeg gå på væggene, var som en mus på en varm kogeplade, jeg var fuld af energi, trænede, lavede om derhjemme, ryddede op i skuffer, læste alt muligt med en hyperaktivitet der kunne have udledt strøm, givet lys til en hel by.
Jeg lagde utallige planer for min næste aktivitet, jeg var flyvende og samtidig med, at jeg var så hamrende træt, men du lod mig ikke være, du var hos mig hele tiden.
Nu 8 uger inde i vores forhold har jeg fået nok af dig.
Mit liv er vendt op og ned, hvis jeg sniger en aftale eller to ind i min kalenderen og vil se andre tager du min energi.
I lørdags måtte eksempelvis melde fra til min venindes fødselsdag og sådan påvirker du mig konstant.
Du giver mig hovedpine, lader angsten komme tæt på, skaber uro/smerter i hele kroppen og åbner op for mine tårerkanaler på fuld styrke.
Jeg tænker tit på om min dejlige venner stadig er der, når jeg er ude af dine klør igen ?
Heldigvis siger de, at selvfølgelig er de det!
Mine tårerkanaler tørlægges dagligt, om det er vejrudsigten, hvor de lover lidt sol eller Mikel Beha, der i ” Kurs mod fjerne kyster” siger, at han er stolt af sine sønner, så bliver mine øjne, som et springvand.
Takket være dig, er jeg begyndt i en gruppe “Aldrig mere stress igen” med andre, der også har mødt dig og sammen har vi besluttet, at ingen af os ønsker et forhold til dig – du skal helt ud af vores liv.
Aldrig mere stress igen -forløb
Selvom vores leder af forløbet “aldrig mere stress igen ” er en hård og utrolig dygtig “stressknuser” og ved hvad der skal til for, at knække sådan en som dig, så tager det meget tid og kræfter.
Stresslægen Trine Rønnov kan ikke bare “fixe os”, her og nu, det er en lang sej kamp for du er en hård nød at knække.
Du er ikke sådan at komme af med, du har ændret mit liv, mit humør, du tager min energi, du tvinger mig til at se på mine mønstre og min adfærd og gør mig hamrende træt.
Nogle dage når jeg ikke engang ud med skraldet .
Der er heldigvis mange, der kommer ud af dine klør og nogle siger at ” det var en gave, at møde dig “. Bevares, men så langt er jeg ikke kommet endnu.
Jeg ser på ingen måde dig lige nu som en gave, tværtimod ser jeg, at du hamstrer mig og mit liv med en grådighed og ubarmhjertighed.
Jeg er slet ikke som før, og alt er blevet revet op i, og f.eks ligger jeg i min seng nu og klokken viser 01.32 og pokker mig om jeg ikke bruger min nat på, at skrive til dig for at slå op med dig.
Det viser, hvor meget du fylder i mit liv, du kværner rundt i mit hoved og sætter underlige tanker igang, og du kræver så meget energi, som jeg ikke har.
Som en tom tank
Jeg er som en bil der kører på en tom tank og har gjort det længe.
Fatter du ikke, at jeg hellere vil lægge mit hoved i min mands stærke arme og sove trygt og godt, end at høre på din evindelige knevren i mit hoved .
Ting jeg intet kan kan gøre noget ved,
du vil have mig til dit og dat, du giver mig bekymringer for mange ting jeg ikke før har skænket en tanke.
F.eks. kan jeg få den tanke, at der sker min mand noget bare han går ud med skraldet, det må du forstå, det giver bekymringer i mit hovedet, at min skønne mand hjælper til herhjemme og pludselig blive en angst . Stop det 🙂
Min krop lider under vores forhold.
Jeg har læst, at mange har tabt sig ved at møde dig, men heller ikke den gevinst skal jeg ikke have.
Næh nej, trods det at jeg ikke trøster mig i armene på sukkersøde fristelser og knap mærker lyst til andre ting, så suger min krop kiloene til sig, gør min arme og ben hævede og lægger yderlige kilo på.
Jeg samler forråd midt i min kamp, flugt væk fra dig, men behøver jeg have til flere år 🙂
Men din påvirkning stopper ikke her, du formår også at lave så meget hormonel ubalance i min krop, at jeg trods vores korte bekendtskab på 8 uger nu har opnået, at få menustration to gange. Noget min krop og jeg havde virket farvel til for længe siden.
Jeg fratager dig øjeblikkeligt dit adgangskort til mig og sætter alle mine redskaber mod stress, ind på at fjerne dig helt.
Du er en sej bandit, som ikke bare går frivilligt ,men tro mig jeg er sejere end dig, så vi går bare nogle ekstra omgange, for jeg vil have mit liv tilbage, ikke som før, for så nem adgang skal du ikke have, jeg tager ikke en 3. gang med dig. Denne gang skal du helt ud af min krop.
Mit fremtidige liv
I mit fremtidige liv indgår du ikke og jeg vil være så styrket, at jeg bestemmer hvem der lukkes ind hos mig.
Selvom jeg skulle være travlt optaget af andre ting, da vil mit mål være, at på flere kilometers afstand, kan fornemme, om du er på vej.Så indse det nu, du er ikke velkommen hos mig hverken nu eller i fremtiden.
Alle skal vide det
Bare så du ved det!
Jeg går jeg ud i offentligheden, nemlig her på min blog med mit kendskab til dig, så andre har muligheden for at afvise dig, inden de kommer i kløerne på dig.
Jeg ved udmærket godt, at selvom jeg skriver denne mail til dig, så slipper du mig ikke bare lige, men PYT det må tage den tid det tager for at få dig helt ud, og lige til info har jeg sat autosend i min mailbox, så du modtager denne hver dag i din indbakke.:-)
Jeg bliver ved og for hver dag som går, bliver jeg stærkere.
Pludselig en dag, så vil du for altid være FORTID.
Måske vil det vise sig at du vil være en af livets gaver, som har været den bedste dog pakket ind i det grimmeste papir.
Jeg vil for altid have denne sætning printet i mit hoved:
“Det lyder hyggeligt, TAK men NEJ TAK.
Sharing is caring
Knus
Vibbe
Jeg er chokeret over, hvordan du i denne blog formår at holde et spejl op foran mig – ikke et magisk, forskønnende et af slagsen, men den slags som viser stressen og dens livsødelæggende format i al dens hæslighed. Jeg får helt ondt i hjertekulen, for jeg kan alt for godt identificere mig med disse følelser. Jeg ved dog også, at lige meget, hvor smertefuld, den erkendelse er, trives “stressmonsteret”, som jeg kalder min “kære” følgesvend, allerbedst i mørke og fortielse. “Han” har det rigtig dårligt i sandhedens spotlight og hader at blive lagt mærke til og aktivt modarbejdet af de mennesker, som gerne vil have et liv tilbage uden dette ufrivillige følgeskab. Tak for dit mod til at sætte ord på det her, at holde spejlet op (selv om det er som at gå gennem en spejlhal). Det åbner mine øjne for en del ting – og netop det, at du for 2. gang er nede og er superbevidst om, at der ikke skal være en tredje gang – ja, jeg håber det samme for mig. At jeg heller ikke skal endnu en tur gennem centrifugen, at symptomerne stopper nu, før det bliver endnu en sygemelding og endnu et nederlag.
Du får lige digtet om stressmonsteret med, det blev skrevet efter et stresskursus hos kommunen:
Når Stressmonsteret bider (digt 08-06-2016)
Når Stressmonsteret vågner op af sit hi
og atter begraver kæberne dybt i min sjæl
så blodet springer
kan jeg enten kæmpe
eller spille død.
Monsteret rusker mig så grundigt
at håbet kvæles
modet ebber ud
og livslysten daler.
Mørket favner mig
og smerten synes større end alt andet.
Langsomt slipper den mig
og efterlader mig i en følelsesmæssig blodpøl
drænet for energi
og alt for svag til at komme på benene uden hjælp.
Tilfreds kryber Stressmonsteret ind i sin hule og hviler igen.
Jeg tør knapt trække vejret
og frihed er en tabt utopi
for jeg aner ikke
hvor længe dette monster sover næste gang
hvornår freden er forbi
og den atter føler trang til at gøre mig til et offer
for en så overvældende styrke
at jeg ikke aner mine levende råd.
Hvor ville jeg ønske
at min krop og mit sind ikke husede dette monster
men var en oase af fred og glæde som før i tiden.
Frem til jeg finder et våben
som kan stå stand mod Stressmonsteret
er der ikke meget andet at gøre end at håbe og bede
at satse på
at der faktisk er et lys for enden af tunnelen
og at himmelen er blå bag skyerne.
Schyyy, hører du også en knurren?
Forfatter
Kære Anja,
Mange tak for din besked, jeg er fuld af respekt for at du åbner op for din historie og dit digt er så fint.
Stor respekt herfra og jeg er sikker på at du også får slået op 🙂 op med dit stressmonster. De skal ikke have lov til at sætte dagsordren hos os længere. Så dejligt du følger med på bloggen, TAK.
De allerbedste hilsner til dig og ønsker dig alt det bedste.
Knus
Vibbe