Uret siger sommertid, vores indre ur siger “Club La Santa tid ” og lige nu drømmer vi os tilbage og forventningsfuld fremad,
Vi er, som I ved, godt udfordret p.t. på hjemmefronten, med mig som stresssygemeldt og min mand uden job, og desværre er der flere tunge skyer på himlen end de lette og derfor er det så vigtigt for os, at flytte vores fokus på det gode og det positive lige nu.
Så derfor er der intet bedre end at kunne trække en gammel kending frem og nyde gensynet og tænke på det vidunderlige, som trods alt venter os forude.
Verdens største legeplads Club la Santa, er i vores familie den ubestridte feriedestination, når snakken går på, hvor skal vi holde ferie.
Vi kunne, hvis økonomien var til det, sagtens holde både efterårsferie, vinterferie, sommerferie, ekstra ferie 🙂 på Club La Santa og hvorfor lige præcis der, vil nogle af jer naturligt tænke, og er det ikke kun for “sportsidioter” ? 🙂
NEJ NEJ, det er for alle, om du er sportsfreak, amatør, soldyrker, eller synes sport er Rittersport , Faxekondi og Eurosport, så er der plads til dig på Club La Santa.
Jeg vil lige skynde mig at sige, at DETTE ER IKKE ET SPONSORET INDLÆG, dette er skrevet i begejstring og af hjertet og fordi vi skal afsted i år igen.
Vi sagde ja til turen i januar måned, da vi fik muligheden, og inden vores “stormvejr” for alvor brød løs og det var godt for ellers havde det ikke været en mulighed.
Vi glæder os så meget til vi skal afsted med Emma på 12 år og et vennepar og deres søn på 6 år. Det er deres første gang og vi glæder os til at vise dem denne fantastiske “legeplads”.
Som nogle af jer måske husker var vi afsted sidste år alle 4 og jeg skrev et indlæg om vores tur.
Det er blevet et af de mest læste indlæg og derfor kommer det her igen dog i en nyrenoveret udgave 🙂
Så har du ikke været på Club La Santa, så læs med her og er du blevet ramt i sportshjertet, så skynd dig at bestille for der er rift om pladserne.
Det bliver så dejligt at komme tilbage til dette inferno af sportsaktiviteter, varme, smil hvorend man kommer, en service i top og trods ressortet størrelse med plads til 1600 mennesker, er der plads og luft til alle.
Club La Santa – er “Ferien du ikke vil hjem fra”
Vi er, som I ved en sammensat familie, Frank på 49 år, far til Sofie på 18 år og Emma på 12 og jeg bonusmor/hustru på 50 år, det var min 5. gang på La Santa, Sofies 2. gang og så de to “la Santa jomfruer ” 🙂 Frank og Emma.
Hvorfor valgte vi Club La Santa ?
Meget enkel svar – fordi jeg er “tatoveret med et grøn Club La Santa Logo i rumpetten “og har talt så begejstret om Club La Santa, når muligheden bød sig. Det er i min verden – Verdens bedste legeplads for både børn og voksne .
Vi var knap landede, før vi havde fået snøret sportsskoene og klar til første aktivitet.
Et sjældent billede af sko i ro – for man kan simpelthen ikke sidde stille med det inspirerende program Club La Santa tilbyder.
Ugens program var nøje studeret hjemmefra og vi vidste alle lige præcis, hvad vi gerne ville og så sveden nærmest piblede på panden, da vi først kom igang.
“Ih altså det vil jeg også gerne prøve, men det er jo på samme tid, som min svømmeundervisning, udbrød Emma lidt panisk .” Men havde en 1.prioritering nemlig en svømmeuge med Mette Jacobsen og sådan blev det 🙂
Ja, der er mange valg at tage, og så lokker den store indbydende pool også meget og heldigvis, fik vi tid til det hele.
Vi havde den bedste familieuge man kunne tænke sig.
Det at samle sig om sport, giver en masse oplevelser med sig, en masse grin, latter, ivrighed, sammenhold og konkurrencegenet kommer i den grad i spil, uanset om det var spil 500 på terrassen, leg i poolen eller det var på den smukke velplejet minigolfbane.
Vores familiefavorit var uden tøven Paddletennis, et suverænt spil, hvor alle kan være med og en kombination af tennis og squash.
Billedet viser vores Paddle tosset vi blev 🙂 vi spillede til kl. 22.00 om aftenen til lyset blev slukket og så kunne Frank og jeg lige nå en singlekamp kl. 08.00 om morgen inden morgenmaden kl. 09.00.
Men der var også CORONA TID 🙂
Hygge på vores terrasse efter en aktiv dag med masser af sjov og leg
Tusind tak Club La santa for en helt forrygende ferie. Alle de skønne dygtige guider der atlid møder en med et smil, service personalet på restuaranten, baren eller hvor man nu færdes.
Club la Santa er som et stort sportsstævne, der er plads til alle uanset alder, størrelse og uanset om du minus sporty, amatør eller professionel, eller bare vil nyde poolen og læse en god bog, alle er velkommen.
Vi siger af hjertet tak Club La Santa for en pragtfuld uge i juni 2016 og glæder os til juni 2017 🙂
Sharing is caring.
Knus
Vibbe
Tak til Club La Santa for udlån af nogle af billederne.