Stressen holder ikke ferie

 

Stressen holder ikke ferie

Fordi kalenderen viser påskeferie betyder det ikke, at stressen holder ferie fri. Bølgerne i mit hoved og krop var så høje og larmende.

Vi var ellers taget til det skønne Ebeltoft for at holde påskeferie i min mors dejlige sommerhus, hvor jeg er kommet igennem de sidste 40 år, men det på trods, gik bølgerne højt i min krop og i mit hoved.

Sommerhuset er et rigtig sommerhus og står, som det blev bygget i 1969, dog med lidt indvendig forbedringer. Der er ingen isolering, og derfor egner sommerhuset sig bedst, når vejret er godt udenfor, men ved hjælp af en buldrende brændeovn, får vi som altid varmen, og dermed kommer hyggen også.

Når man vågner om morgenen, er det med dug på dynen, og ét er sikkert, vi vågner ikke op med væske i kroppen, hævede øjne, vi er helt glatte i huden og har glød i kinderne af den friske luft 🙂

Vi nød alle påskedagene uden at skulle noget som helst – og vi tog vitterligt én dag ad gangen, hvor vi mærkede efter, hvad vi havde lyst til den dag. Var det at spille 500, se film, gå ture, læse etc., så sendte mit hoved på højeste frekvens.

Der blev tænkt mange tanker om hverdagen, om livet, om fremtiden, kroppen bød også ind med pludselig smerter og stivhed i nakken.

Jeg fik prøvet lidt af hvert, og selvom jeg panikker et kort øjeblik, når smerten er værst, så ved jeg inderst inde, at stressen er på spil, og at det går over igen.

Stor ros til Emma på 12 år for at mestre disse dage uden fast program og acceptere, at det var sådan.

Stressen holder ikke ferie.

Aflysning af påskefrokost

At være sygemeldt med stress i sådan en helligdagsperiode er for mig, som at sidde med næsen på ruden og kigge længselfuldt på en sjov fest og ønske, man kunne være med.

Men den indre energitank er fuldstændig tom, jeg har kørt for længe på en tom tank.

Tro mig jeg prøvede og lod som om, jeg havde en fuld tank :-).

Vi havde naivt troede det var muligt for mig at have kræfter til en påskefrokost.

Derfor havde jeg inviteret til påskefrokost i sommerhuset, men 4 dage før måtte jeg erkende, at desværre var jeg ikke klar endnu, og vi måtte aflyse.

Det gør ondt at melde fra

Selvom jeg har den mest forstående familie og venner, så gør det saftsusme ondt helt ind i knoglerne at melde fra.

Mit hoved forstår intet, det bliver ved med at sige; “kom nu selvfølgelig, kan du det, det er bare en frokost med de nærmeste”.

Kroppen derimod kæmper imod, og sender angsten på banen, smerter i hovedet og krop og prøver virkelig at tage over og råbe mig op.

Og tilsidst lykkedes det for kroppen at råbe mig op og heldigvis, for den lettelse der kom i min krop, da vi aflyste, og jeg ringede rundt, viste mig at min beslutning var rigtig.

 

Jeg står ofte ved en krydsvej, hvor jeg skal mærke efter og træffe et valg, og det er jo hundesvært, for jeg er jo ikke vant til at lytte til min krop – jeg er jo vant til at lytte til hovedet og overhøre kroppens signaler.

For pyt med kroppen, den kan jeg samle op på senere, på en fridag, sådan tænkte jeg tidligere, men det tankemøster går ikke længere, og heldigvis er jeg kommet til fornuft, for Stress spøger man ikke med.

Ikke Instagramvenligt

Helt ærligt så er det hamrende svært at sidde og kigge på andres liv og fest , som vises på den mest indbydende og med den rigtige billedevinkel på Facebook og Instagram.

Jeg vitterlig mig selv i at tænke, “åh bare det var mig”, jeg ville også gerne sidde der i en smuk kjole, se slank og veltrænet ud, perfekte omgivelser, lækker påskebord, skønne feriebilleder etc., men det gjorde jeg ikke.

Min kameravinkel var ikke Instagramvenlig 🙂

Blød model i en blød sofa

Fakta var, at jeg sad i en blød lækker sofa med et tæppe over mig, lettere oppustet i maven af en påskeægsfest, ild i brændeovnen, smuk udsigt ud over mols, iført en joggingdragt af et udgået mærke.

PYT PYT tænkte jeg, for ved siden af mig sad min elskede familie, som accepterer mig, som jeg er.

De betyder alt, og der var max nærvær og hygge.

Der kommer en ny påske

Den tid kommer igen, hvor vi kan holde påskefrokost, lige nu skal du passe på dig selv og acceptere, at din krop siger fra, for du får ikke en “ommer”, sagt af min dejlige mand.

Lige præcis derfor elsker jeg ham så højt, fordi han passer så godt på mig og kender mig så godt og ved, at det sværeste for mig lige nu er, at jeg intet kan som før og tager 2 skridt frem og 1 tilbage.

Note til mig selv i påsken:

Stærkt, at jeg fik sagt fra og nåede at mærke efter og aflyse alt i påsken. Jeg tog ansvar, og det er længe siden, jeg har været så stærk i beslutninger 🙂

Hold op med at “psyke” mig selv med de perfekte billeder fra Instagram og Facebook, for det er de andres liv og ikke mit.

Jeg skal bruge billederne til inspiration ikke til sammenligning.

 

 

Sharing is caring

Knus

Vibbe