Stress – et skridt af gangen
Stress -et skridt af gangen, så kommer healingen og stressen vil langsomt forlade min krop.
Det er de ord jeg er gået på weekend med, efter en fredag formiddag med indre kaos over svar til kommunen, udfyldning af diverse papirer, forsikring etc. Alle med ét for øje, hvornår er du rask og klar igen ?
Mit indre kaos og tårer opstår nemlig, når min hjerne presser min krop for et svar. Kroppen sætter i backgear og reagerer med kaos og tårer, for at fortælle mig, at det svar får jeg ikke endnu.
Let it go 🙏 et skridt af gangen og vejen vil blive vist.
Det er kroppen der bestemmer, men hovedet der VIL bestemme og please omgivelserne med et svar, som jeg desværre ikke kan give p.t. og måske i virkeligheden heller ikke skal, men istedet bare være med det som er ❤️
Jeg er på vej, blot ikke så hurtigt, som jeg gerne ville og er det ikke lige præcis min læring ?
Nemlig at slippe kontrollen og lade tingene ske👍
Således klogere vil jeg med små skridt gå weekenden i møde med et besøg hos min skønne mor i sommerhuset på Mols og bare nyde af hendes kærlige omsorg og dejlige væsen❤️
Rigtig god weekend til dig og husk at alle skridt uanset længde tæller, så længe man har modet til at gå fremad
Sharingis caring
Kh
Vibbe
Åh ja, jeg kender det… Min stress er 2. gang indenfor to år, og er godt nok surt i en alder af 28 år, hvor jeg ikke engang har nået at færddiggøre min uddannelse. Jeg mangler et enkelt semester på min bachelor, det semester jeg mistede sidst jeg gik ned med stress… Og nu sidder jeg i saksen igen og når nok ikke at starte igen dette år (og må tage det, igen om et år… suk!)
Jeg har desværre ikke dagpenge jeg kan falde tilbage på, og kontanthjælp er ikke en mulighed, når man ejer sin andelslejlighed. Buh.