Overgangsalderen – hvor kan jeg afbestille ? Sådan lød ordene fra min dejlige veninde, da hun oplevede min overgangsalder i fuld flor på Club La Santa for snart 3 år siden.
Hvis det er SÅDAN det er at være i overgangsalderen, så vil jeg gerne afbestille, lød det bestemt og klart fra hende.
Hun så mig kampsvedende og viftende med alt, hvad der kunne bevæge sig og med et interval på 15. min.
Jeg havde det så HOT og var så grædefærdig, at det eneste jeg tænkte på var, at sætte mig selv til storskrald.
Jeg kunne simpelthen ikke være i min krop, mine nætter var hæslige, søvnen var intervalsøvn og jeg vågnede op med vådt
sengetøj det meste af tiden.
HVOR KAN JEG AFBESTILLE OVERGANGSALDEREN?
Alt mit overskud, min kvindelighed, var sat overstyr og jeg anede ikke hvad jeg skulle gribe i.
På denne ferie til Club la Santa i oktober 2018 tog jeg for alvor en beslutning om, at tale helt åbent og ærligt om overgangsalderen, for jeg kunne mærke, at emnet desværre stadig var ALT for tabubelagt.
(Fik du ikke læst om vores familieferie på Club la Santa i 2017 så hop ind her)
Jeg besluttede mig for, at sætte min mission i gang med at omfavne overgangsalderen og dele min erfaring med jer dejlige hotte kvinder derude i håb om, at få en dialog igang.
SIG DET VIDERE
Jeg er en stor fortaler for, at vi taler om overgangsalderen og tage mystikken og flovheden ud af den.
Derfor “sig det videre” – fortæl om, hvordan du har det, og del med dem du har kær.
Overgangsalderen kan man ikke afbestille, den kommer til os kvinder med hver sin styrke, nogle flyver let henover den og andre, som jeg, bliver udfordret med fuld styrke.
Derfor taler jeg åbent om det på bloggen, i foredraget “Det er COOL at være HOT” med læge Søs Wollesen, i min lukkede gruppe “Det er COOL at være HOT”, i podcast etc. for at vise, at ingen kvinder er alene om de udfordringer de kan opleve i overgangsalderen.
OMFAVN DIN OVERGANGSALDER
Podcastpanelet 50plus hos Appetize i Ålborg, er stedet, hvor vi jævnligt optager og taler om emner omkring livet 50plus.
Som du kan se i ovenstående afsnit, som er optaget i august 2020, er der godt gang i vifterne.
Meget passende til emnet “Det er COOL at være HOT” og optaget på en meget hot sommerdag.
Apropos vifterne, så blev jeg så TRÆT af at vifte med servietter, tebreve etc. at jeg satte min egen vifteproduktion igang og det er nu muligt, at købe dem på her min blog.
Omfavn din overgangsalder med humor
Humor er vigtigt
Især i måden at omfavne overgangsalderen, synes jeg, at humor er vigtig.
Derfor fik jeg sidst i december 2020 lavet en plakatserie i samarbejde med-reklame/ Plakatwerket.dk med 7 citatplakater.
Du finder dem også her på bloggen. I løbet af marts kommer plakaterne også, som postkort.
Har du haft lyst til, at afbestille din overgangsalder ?
Eller omfavner du den ?
Deltag hjertens gerne gerne dit bidrag til dialogen om livet i overgangsalder i kommentarfeltet.
Få mit nyhedsbrev direkte i din mailboks.
Følg med løbende på instagram Byguldager.dk
Eller på facebook Byguldager.dk
Husk at omfavne din overgangsalder og livet 50+
Kærligst
Vibbe