I mandags var det min første dag i mit nye liv, der gik starten nemlig til det 4 måneders forløb “Aldrig mere stress igen “ hos Stresslæge.dk alias Trine Rønnov i Farum.
Det er yderst vigtigt for mig at nævne, at jeg på ingen måde er sponsoreret, men skriver af egen lyst og hjerte om mit “aldrig mere stress igen” forløb.
Jeg har været så spændt på at starte på forløbet og til at møde både læge/psykoterapeut Trine Rønnov og de andre 7 deltagere, men da vækkeruret ringer mandag morgen, tænker jeg rent faktisk “åh nej ikke i dag”, da jeg for første gang i lang tid har sovet igennem en hel nat og min krop hungrer efter mere søvn.
Men nej blev der sagt fra “hovedcentralen”, og for en gangs skyld lytter jeg efter mit hoved, der ellers normalt sender på samtlige frekvenser og på alle kanaler og giver mig en evig summen af tankemylder. Men denne tanke får lov til at ryge lige igennem til mig.
Vi mødes kl. 10.00 i det dejligste hus i Farum, som bliver kaldt “Namaste”, og hvis man synes, det ser super hyggelig ud udvendig, så kan det slet ikke måle sig med den energi, der møder en, når man træder indenfor i huset. Energien er varm, kærlig og afslappende og med ét forlader alle mine forsvarsskyts min krop, og jeg bliver rolig og åben for, hvad dagen vil bringe.
Helt ærligt, så sad mine nerver helt uden på tøjet, og det hele kværnede på min første sal, for var jeg virkelig klar til dette forløb?, Hvem var de andre ?, Hvad skulle vi lave fra kl. 10 til kl. 16.00 ? , og Hvad nu, hvis jeg ikke kunne holde mig vågen ?. BUM 🙂
Den sidste uges tid havde jeg været minus social og undgået telefonopkald med selv de nærmeste, af den simple årsag, at jeg ikke orkede noget som helst. Jeg var træt og følte mig sårbar.
“Man skal ikke tro på alt, hvad man tænker “
Det blev dagens hovedsætning for mig, og havde jeg blot lært den sætning inden, havde jeg kunnet slappe helt af, for intet var, som jeg overhovedet havde tænkt mig, eller havde været bekymret for, tværtimod.
Trine, leder af forløbet, er det mest varme og rummelige menneske jeg har mødt, og hun er den læge, man drømmer om, at man havde haft hele sit liv, og da jeg hilser på de andre deltagere på holdet, ligner de nogle rigtige dejlige sunde og stærke velfungerende mennesker, og min første tanke, da jeg ser dem, er “Gud, er han/hun stresset ?”
Og det bestyrker mig blot i, at stress er den usynlige sygdom, som man på ingen måde kan se udenpå, ligesom når jeg kigger på et batteri, jeg ikke kan se om det helt nyt eller helt fladt indeni for udenpå ligner det et helt almindelig batteri.
Vores “mødelokale”
Jeg nærmest svæver, da jeg får øje på yogamåtter og puderne der er gjort klar til os. Mit trætte sind aner, en mulighed for en lur 🙂
Og det skal vises sig, at min bønner bliver hørt.
Trine byder os hjertelig velkommen, og inden vi træder ind i “mødelokalet”, er vi blevet budt på muligheden for at forsyne os med lækre nødder, chokolade og urtete. Vi når næsten ikke at smage på det, før Trine efter en navnepræsentation af os alle, vi er 7 kvinder og 1 mand på holdet, sætter os på dagens første opgave.
Værsgo, at lægge jer godt til rette på jeres måtte, fortsætter Trine.
Wauw, jeg elsker allerede dette forløb, og min krop har lynhurtigt fået pude under hovedet og tæppe på kroppen og uden at kende mere til de andre end deres navne, ja så glider vi alle hen i en 15 minutternes lang meditation “kropsscanning” fortalt med Trines beroligende stemme.
Vi har alle op til forløbet fået kropscanningen tilsendt, og jeg har prøvet flere gange, men er aldrig nået længere end til knæene før drømmeland har taget mig væk fra “kropsscanningen”.
Så selvfølgelig får det kickstartet mit tankemylder for “hvad nu hvis jeg falder i søvn og hvad nu, hvis jeg snorker” (ikke noget jeg normalt gør), men sikkert noget jeg vil starte på lige præcis i dag, og det vil selvfølgelig også foregå i det højeste oktav. Fejlfindergenet er aktiveret på højeste niveau 🙂
Jeg sætter alle mine tanker ind på, at DET SKAL BARE IKKE SKE, så mens jeg følger med fra tæerne og op til hovedet, har jeg en kraftig kommunikation kørende med min hjerne.
“Jeg skal ikke være pinlig den første dag”, “hvad vil de andre ikke tænke ?”
Istedet for at være på egen “yogamåtte” er jeg allerede mere over på de andres måtter og i deres hoveder. Flot start Vibbe 🙂
Det er lige præcis det formiddagens program handler om nemlig at blive på egen yogamåtte, i eget hoved, forholde sig til, hvad man selv føler og tænker og dermed blive mindfuld i egen krop. Det er videnskabeligt bevist, at mindfullness beroliger det parasympatiske nervesystem, som er det, der udløser stressen og bl.a sætter angsten igang.
Det parasympatiske nervessystems værste fjende er ro, hvile, at trække vejret helt ned i maven, så der skabes ro, og derfor giver vi den fuld gas med at øve os i at være mindfull.
Vi skal helt ned i kroppen istedet for at være i hovedet.
Det handler om, at ændre vores nuværende adfærd og gøre noget andet, så vi bliver bragt ud af stressens grimme favn.
Jeg ser det ligesom, da jeg spillede håndbold, istedet for at blive ved med at øve langskud, som jeg havde styr på, så gælder det nu om at få styr på de udfordrende fløjskud.
Følg med, når jeg i løbet af de nærmeste dage åbner op for 2. del og hvad der ventede os efter frokost på “aldrig mere stress igen”.
Tak fordi du læste med på Byguldager, hvor jeg p.t. sætter fokus på mit liv lige nu “hånd i hånd med stressen”
Sharing is caring.
Knus
Vibbe
