På denne pragtfulde 5. juni søndag, hvor himlen er blå og solen beriger os med masser af bløde dejlige varme stråler og hvor jeg er alene hjemme “næsten” 🙂 har jeg simpelthen sat mig på et skyggefyldt spot på terrassen og bare tjekket mig ud fra alt.
MIn dejlige mand er taget afsted til et bestyrelsesmøde med overnatning til imorgen, Emma hos sin mor, Sofie på job og så siden kl. 12.00 har jeg haft huset for mig selv. OMG….YES…..
Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har prøvet det og slet ikke på en søndag.
Ingen aftaler, ingenting ,kun mig og mit mylder af tanker – pt. er der åben 24/7 i mit hoved.
Kommende flytning med jobbet(næste) uge, og dertil en masse spændende arbejde, men også hårdt lige nu, mit projekt Kageform til Sund form, projekt tøj salg, om små to uger afgang til La Santa sport hele familien og så 100 andre små projekter, der venter og som jeg ikke vil trætte jer med.
Hvad har jeg så nået ?
Ikke en skid 🙂 Jeg har kigget på mine ben og tænkt ” de ligner to ben pakket ind i gips, hvor nogle har skrevet med en tynd blå tusse (læs blod sprændinger), surfet lidt på nettet på, hvordan man kommer dem til livs, alt imens de har været fremme i solen i håb om at fjerne det blålige skær.
Hvis de så i det mindste var pæne hvide, men ak , men de har levet i 50 år og det ses.
Nå PYT:-)
Har dagdrømmet om hvide strandsande og svajende palme, men blev brat afbrudt af naboens plæneklipper.
Dagens ord er PYT
Pyt bliver mit ord for i dag – hvorfor stresse i dag ?
Så har jeg læst i FIT LIVING om bikini Bootcamp, læst hvor fantastisk det er, at løbe og alle de endorfiner det giver, tænkt mange gange på, at jeg også skal rundt om Damhussøen i løbetøj, da Alt for Damernes løb er i morgen og jeg er tilmeldt 5 km.
Kan ikke engang løbe 500 meter, uden at hoste lungerne op, men til gengæld er jeg blevet stærk af at styrke træne 🙂
PYT 🙂 det handler om samvær med kollegaerne imorgen og om at være med.
Drukket en masse vand og tænkt på, at spise sundt idag, men ak jeg har passeret det mørke chokolade lidt for ofte, så er endnu ikke nået til salatbuffeten .
PYT 🙂 Mørk Chokolade giver faste bryster, så pas i morgen, når jeg kommer struttende :-))))
Kigget på vores roser i haven, som er sprunget ud og tænkt på, hvad er det livet handler om ?
Er det bare at nå dit og dat, komme i form, have så pissetravlt (sorry) hele tiden og være øv over de plus 50 års svedeture, blodsprængninger, de pludselig menustrationssmerter og blødninger, som jeg ikke. forstår, hvorfor de kommer nu osv.
Nej, livet er her og nu og med alt, hvad det indebær for alternativet har jeg ikke lyst til at tænke på, så idag er det med stor taknemmelighed, at jeg har “pjækket”og givet mine tanker fri leg og grint af mig selv og mine evige projekter og mål for, at nå noget jeg synes er perfekt i livet.
Så dagens tak er til mit åndedræt for at virke og til min krop for at give slip og til køkkenskuffen for at have rigeligt med 70% Lindt chokolade :-))
Hav en vidunderlig søndag og gid du også må slippe dit indre jag for en stund.
Knus
Vibbe
Din skønne kvinde😄 Herlig søndag, herlig læsning!❤️
Forfatter
Tak søde susanne. Din kommentar varmer helt ind i hjertekuglen knus
Håber du nød din skønne fridag 😘
Forfatter
Tak søde Anja – det gjorde jeg. For det er vigtigt at at gå helhjertet ind i det valg man tager :-)) og det gjorde jeg . Kh Byguldager