Iværksætter med fokus på dig

Iværksætter med fokus på dig

Iværksætter med fokus på dig

Velkommen til Lise Dræby Madsen, som  satte sin drøm i søen i 2016, i en alder af 47 år og blev iværksætter med fokus på dig.

Intet er umuligt i  Lises verden, for hende handler det om “Just do it”. Akkurat ligesom, da jeg bad om et billede til interviewet og hun så fluks hoppede op i sit æbletræ :-))

Andre sender profilbilleder, men ikke Lise og tak for det 🙂

Billedet beskriver nemlig lige præcis hvem Lise er, nemlig en kvinde fuld af optimisme, positivitet, ikke bange for at smøge ærmerne op og hun tror på, at ALT er muligt.

Lise er iværksætter med fokus på dig og har skabt Dit Fokus by Lisefordi hun synes, at du er den vigtigste….

Wauw og tak Lise for den næste kærlighed du spreder til os alle.

Jeg er fuld af beundring for de kvinder, der sent i livet skifter spor og har modet til, at sætte drømmen i søen.

Lise satte kursen mod hendes selvstændige virke i en alder af 47 år. Det er så inspirerende, synes jeg og det er jo uanset, hvilken drøm man har og det behøver på ingen måde være at gå selvstændig, mål er jo meget forskelligt.

Jeg har været så heldig, at få muligheden for, at lære Lise Dræby Madsen at kende, og stille hende et par spørgsmål om livet50+, overgangsalderen, og det at gå efter sin drøm.

Velkommen til bag om “Dit Fokus by Lise” i min serie “Seje stærke selvstændige kvinder 50+”

Kort om Lise

Lise er født i oktober 1969 i Hareskovby. I dag bor hun i Ballerup med sin dejlige familie.

Uddannelse: Gymnasiet, HH, detailhandelsakademiet, salg, forsikring, sportsmassør og Japansk Lifting, ja vejen har været givende, sjov og ikke mindst handler det for mig om, at være glad i det man arbejder med.

Hvad du laver du i dag? Jeg er selvstændig og har været det siden 2016.

Iværksætter med fokus på dig

Min virksomhed hedder Dit Fokus By Lise.

Jeg skaber og udvikler hele tiden mit univers for selvforkælelse og velvære. Jeg har hjertet med i alt, hvad jeg gør og jeg nyder at skabe gode oplevelser, lækre produkter, og give den bedste service til kunder.

Lise har skabt Dit Fokus by Lise fordi hun synes, at du er den vigtigste. Derfor har hun på allebedste vis samlet de produkter, som hun vil anbefale hendes bedste veninder.

Det er ikke, hvilket som helst produkt, der finder vej til hendes Webshop, de er nøje udvalgt udefra Lises høje krav og nøgleøje.

I stedet for, at du skal surfe rundt på nettet og diverse platforme, har hun samlet det hele et sted.

Wauw, tænker jeg Lise; Tak så behøver jeg kun, at handle et sted i livsstilsprodukter og forkælelse.

 

Velkommen til interviewet i serien “Seje Selvstændige Kvinder 50+”

1. Hvordan fik du idéen til at gå selvstændig?

Jeg kørte rå canvassalg for et firma i 13 år lige inden jeg gik selvstændig.

Fra at være sælger af hjertet, var jeg blevet mere “opdrager”. Det handlede om, at den salgsverden havde udviklet sig på en måde jeg ikke kunne være mig selv i.

Jeg ville være mig, glad og givende. Så jeg lyttede til mig selv og sprang ud i det.

2. Du startede “Dit Fokus by Lise” i 2016, hvad gav dig modet?

Jeg har altid sagt at livet er for kort til at arbejde med noget, der ikke gør en glad.

Så helt ærligt  handlede det for mig ikke om mod, men om TRO. Jeg tror på, at alt lykkes, hvis vi er tro mod os selv. Og så tænker jeg … hvad er det værste der kan ske?

Jeg forenede mig med, at hvis det ikke lykkes, så måtte jeg finde et job, bo i en campingvogn og leve af havregrød. Gudskelov er alt gået godt.

3. Hvorfor skifte spor fra fast stilling til selvstændig?

Jeg får energi af, at skabe noget og jeg ville gøre det på en ny måde og med hjertet. Rent ud sagt, jeg kunne slet ikke lade være.

4. Hvad får dig op om morgen?

Iværksætter med fokus på dig
Privatfoto -udlånt af Lise

Min skønne mand, morgenkaffe og ikke mindst vores dejlige Frida (labrador på 6 år), får mig op om morgenen.

Det første jeg gør om morgen, efter at have kysse min mand godmorgen, er at gå tur med Frida, som står klar straks jeg har slået øjenene op 🙂

Frida elsker, at “låne” ting, såsom nylonstrømper, sko etc. og hun er en perfekt låner – for de er aldrig bidt i stykker.

Efter gåturen er det tid til kaffe. Åhhh jeg  elsker min morgenkaffe….

Og så ved jeg, at jeg selv har planlagt min arbejdsdag.

Jeg elsker livet, at være 52 år, at min virksomhed udvikler sig og at jeg møder nye mennesker.

Ja, og så har jeg besluttet, at vækkeuret først ringer 8:30.

5. Beskriv, hvad god fokus er for dig?

Udover, at jeg elsker havet og vandet (er tidligere konkurrencesvømmer), så er FOKUS for mig følgende:

  • Lytte til sig selv,
  • Tage pusterum i den travle hverdag,
  • Udvikling, nysgerrighed,
  • Kærlighed,
  • Nydelse,
  • Være til stede,
  • Læse,
  • Bade i havet

God fokus er, når jeg kan mærke noget er godt for mig.

6. Synes du, at vi kvinder er gode til, at have fokus på os selv?

Jeg synes generelt set, at vi kvinder er blevet bedre til det, men inklusiv mig selv, så er der stadig plads til forbedring.

Vi er gode til, at snakke om det vi gerne vil men når dagen ruller, kan planen om “mig tid” godt ryge af sporet.

7. Du har over 300 lækre nøje udvalgte produkter i din webshop, hvilke 3 er altid er i din toilettaske?

Iværksætter med fokus på dig
Biledet venligst udlånt af Dit Fokus by Lise

Kan du nævne 3 produkter, som nærmest bor på din hylde /i din toilettaske?

Tak Vibeke, et af de til dato sværeste spørsmål 🙂 Nævn 3 dine favoritter, Lise ?, jamen jeg elsker jo dem alle.

Hvordan kan jeg, ud mine ca. 300 nøje udvalgte favoritter på min webshop, vælge…..

Og dog, for et kig på min hylde, i min toilettaske, og på, hvad jeg altid pakker, når vi skal ud at rejse, så har jeg ALTID disse 3 produkter med.

Lantz Shine lipp Gloss
Den fugter, giver shine til læberne og klister ikke. Elsker at den giver et naturligt look

Vitamin C serum fra Suki  -Min hud trænger til et boost hver dag i livet50+.Den går i dybden med alt det gode, mindsker linjer og rødme, øger kollagen produktion, booster fugten i huden og meget mere af alt det lækre.

Hydration Body Oil Suki – Plej din krop med denne symfoni af citrus, hurtigt absorberende, nærende og blød som silke.

8. Du er selv 50+, har du nogle gode råd du vil dele med os?

  1. Husk, at nyde livet, grin meget – også af jer selv.
  2. Omgiv jer med mennesker, der giver jer energi.
  3. Og husk at komme lidt ud af komfortzonen.

Ja, vi er i +50 års alderen, der er kommet lidt Patina – nyd det!

9. Er du kommet i overgangsalderen?

Iværksætter med fokus på dig
Venligst udlånt af Byguldager

Nope. Var hos min gynækolog under corona og havde håbet på, at det var slut med spiral. Lidt sjov oplevelse.

Gynækologstol, mig, mundbind, hvor der står Bagsværd lakrids på mit mundbind, ha ha… Arbejdet er med alle steder.

Gynækologen sagde, at der stadig var æg, at spiralen ikke skulle ud, og om hun måtte få mit mundbind, da hun elsker lakrids. 🤣

Jeg tænker jeg springer den over……altså overgangsalderen 🙂

Begge mine søstre mærkede ikke overgangsalderen, så tænker jeg måske er heldig, som dem.

Note: Til jer læsere der ikke kender den omtalte Bagsværd Lakrids, så er det blevet en topfavorit herhjemme os undertegnede(vibeke), mums- jeg forstår godt det er prisvindende 🙂

10. Hvad drømmer du om indenfor de næste 10 år?

Iværksætter med fokus på dig
Privatfoto

Om 10 dejlige år er min drøm:

  • At jeg har skabt arbejde i min virksomhed, til skønne mennesker, som skal arbejde med det de brænder for.
  • At Dit Fokus By Lise er blevet et univers med de lækreste produkter, information ETC og at det går så godt, at der er råd til at hjælpe andre til at gå efter deres drømme.
  • At jeg har solgt mit hus i Ballerup, købt et kolonihavehus i Danmark og købt et lille skønt hus i Spanien.
  • Blive farmor.

Åhhh drømme og mål er der mange af.

11. Hvilke 5 gode råd vil du give til andre, der drømmer om at være iværksætter?

  1. Gør det. Tro på dig selv.
  2. Drik masser af kaffe med nogen, som har gået vejen.
  3. Spørg, lyt og brug det der passer til dig.
  4. Giv ikke op og se bump på vejen som opgaver og ikke problemer.
  5. Kan jeg hjælpe nogen, så hiv fat i mig.

 

Af hjertet tak Lise for at deltage i min serie “Seje stærke selvstændige kvinder 50+”

Det var en fornøjelse, at interviewe Lise, og jeg håber, at du ligesom jeg har fået nogle gode råd og inspiration til at sætte fokus på dig.

Det blev det sidste spørgsmål i denne omgang, og har du fået lyst til, at se mere til Dit fokus by Lise og er der meget mere at finde på hendes hjemmeside.

Har du også fået lyst til at shoppe ?

Så hop direkte ind i Lise skønne univers Dit fokus by Lise og få 10% rabat med kodenbyguldager10″.

Jeg skal ihverfald ind og shoppe, og især min nye yndlingslakrids.

Denne prisvindende lakrids får alle mine smagsløg til at juble, blød, lækker, smagsfuldt og stærkt vanedannende.

 

Konkurrence

Psst…. Hold øje med Dit Fokus by Lise og Byguldagers Instagramprofil på tirsdag den 22. marts, der sætter vi nemlig en konkurrence i søen om Lises 3 favoritter.

 

Få mit nyhedsbrev direkte i din mailboks.

Følg med løbende på instagram Byguldager.dk

Eller på facebook Byguldager.dk

Husk at omfavne din overgangsalder og livet 50+.

Kærligst

Vibbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.