En hyldest til venskaber

Dette billede billede er ikke med for at fremhæve nogle veninder frem for andre, men det fortæller historien om 4 venskaber, der har varet siden vi var 5 år og næste år fylder vi alle 50 år. Dette billede er fra år 1988 og voksne er vi heldigvis ikke blevet endnu.

Uden venskaber duer heltinden ikke !

Sådan kunne det gode ordsporg ” Uden mad og drikke duer Helten ikke “omskrives til.

Dette er en hyldest til alle mine dejlige veninder (mandlige inkluderet :-)) 

I morges, da jeg sad i bussen på vej til job, faldt mine tanker på dagens program og at i aften skulle jeg se en af mine veninder, som jeg desværre ikke har set siden mit bryllup i august. Men pyt, for tiden betyder ingenting, for uanset, hvor længe der går imellem vi ses, så kører samtalen, fra hvor vi slap sidst og sådan gør det sig gældende for alle min venskaber.

Det fik mig til at tænke på, hvor beriget jeg er med nogle fantastiske veninder og hvor ville mit liv være fattigt, hvis ikke de var en del af mit liv. 

Jeg er sikker på, at jeg deler den overbevisning med de fleste af jer.

Mine veninder er så vidt forskellige, og alligevel oplevede jeg til vores bryllup og min polteabend, hvor godt de hyggede sig sammen.

Mangfoldigheden er lige præcis det, der gør dem alle så powerfulde og helt vidunderlige, at have som veninder. De er, som nævnt en meget blandet skare, nogle går helt tilbage fra jeg var 5 år gammel og de sidste ankomne har under 2 år på sig.

Længde af venskabet betyder intet i forhold til den magi der opstår, når jeg er sammen med de forskellige veninder.

44 års venskab WAUW !

Selvfølgelig synes jeg da, at det er for vildt at være 49 år og have kendt 3 af mine veninder i 44 år WAUW….og jeg er så taknemmelig for, at vi har kunnet udviklet os sammen og venskabet har holdt til det.

Det giver en utrolig tryghed, når man kender hinanden i så mange år og kender opvæksten, familerne etc. og især er der masser af minder, men der er også mønstre i vores nærvær med hinanden. Det er jo skønt, at udover ens egen familie, så er der veninder der kan supplerer med historier fra ens opvækst, ungdom, som man måske lykkeligt har glemt 🙂

Omvendt er det lige så vildt, at opleve at man kan “klikke” med én veninde, man først møder sent i livet. Det giver andre dimensioner.

Jeg elsker hver og en af mine veninder og af hjertet tak for deres forskellighed.

Gammel stewardesse veninde

I aften skal jeg besøge min veninde Pernille, som jeg mødte, da vi begge fløj i Maersk Air for mange år siden (1995-2005).

Indrømmet, vi er en brandfarlig cocktail sammen 🙂 det meste af den tid vi har kendt hinanden har vi været on and off singler.

Nu er vi begge etableret med fast bolig og børn. Pernille har to små piger, jeg har to bonuspiger.

Så vi er godt satte lige nu og det burde give os en vis ro og modenhed. Hmmm….:-)

Vores historie rummer en hulens masse festlige og skøre byturer især til natcaféen(kbh) og der skete altid de mærkeligste ting, når vi var sammen.

Jeg kan stadig fremkalde den følelse af “Nynne”, da jeg efter en flyvning med Pernille, forstil jer Pernille sidder i bilen, vi er lige landet efter en lang skicharter flyvning og jeg står i stewardesseuniform foran vagten til natcaféen i indre København.

Køen er lang uden for natcaféen, det er midnat og jeg ønsker bare, at komme så hurtigt tilbage i bilen igen med min glemte taske fra byturen aftenen før.

Det er dog helt tydeligt, at vagten ikke synes jeg skal slippe så let. Jeg skal svede lidt i min uniform og det bliver endnu mere klart for mig, da jeg skal forklare til vagten præcis, hvad der er i tasken. Jeg fornemmer nærmest en vis glæde i hans stemme  da han gennem sin øresnegl kommunikerer med bar chefen.

Jeg ved udmærket godt, hvor vi er på vej hen. Og lige der ønsker jeg min skønne veninde Pernille byttet ud med én der selv har taske med i byen !

For det er ikke nok, at jeg kan nævne mobiltelefonen, pudder, læbestift -næh nej. Han vil vide mere.

Hvor fedt er det lige, at forklare at der også i tasken ligger en gul dåse vaseline med et stykke toilet papir til at holde låget ?

Tak Pernille 🙂 Hvem pokker har sådan en med i byen og hvem tror på, at det er til tørre læber ?

Ja det havde Pernille..g glem alt om at forklare dørmanden, hvis det var. Troede uniformen i det mindste gav lidt myndighed, men ak det kunne ikke fjerne hans smil om læben.

Vi kan stadigvæk være flade af grin over dette minde og vil sikkert også være det i aften, når vi mødes til en glas rødvin og en sludder i sofaen.

I aften stikker det ikke afsted med os, for der er to små piger, der sover, så vi falder ikke i bytur fælden, men helt klart i minderne og latterfælden.

Husk at fortælle til jeres veninder hvor lækre, dejlige og rummelige de er, for uden dem ville ens liv være fattig.

Til slut et citat fra Suzanne Bjerrehus:

Mænd kommer og går, men veninder består.

Rigtig dejlig fredag aften til alle og hav en forrygende weekend.

Sharing is caring

Kæreligst

Vibbe