De lækreste dadelkugler
Det tager kun 5 minutter, at lave de lækreste dadelkugler og de er elsket af børn såvel som voksne og de smager simpelthen så godt.
Derfor er disse fyldige, cremede dadelkugler også et stort hit her i huset og et godt alternativt til snackhygge i weekenden, når man ønsker at undgå det hvide raffinerede sukker.
Igår stod den på venindehygge og der var ingen tvivl – der skulle laves dadelkugler 🙂
Opskriften kommer her:
- 150 g dadler uden sten
- 1 spsk kokosolie
- 3 spsk kokosmel
- 10-20 mandler
- 1/2 tsk vaniljepulver eller 1/2 stang frisk vanilje
- 3 spsk usødet kakaopulver
- Tilbedringstid 5 min.
Hak dadlerne groft.
Blend det hele sammen – jeg starter dog altid med at putte mandlerne i min minihakker sammen med krydderier og kakao.
Herefter blender jeg dadlerne og de øvrige ingredienser godt sammen
Jeg ruller/former dem til mundrette kugler .
Du kan enten vende dem i lidt kokosmel, i ren kakaopulver eller nyde dem, som de er.
Jeg vender altid en halv portion i kokos og den anden portion vendes i kakao.
Kan simpelthen ikke vælge – det hele smager drøngodt.
De smager rigtig godt, når de lige er lavet, og det er svært at holde fingrene fra dem :-), men de bliver endnu bedre af at stå i køleskabet i minimum en times tid.
De giver godt humør
Rigtig god fornøjelse med dadelkuglerne og tak for inspirationen til disse lækre dadelkugler til Valdemarsro
Sharing is caring
Knus Vibbe
Det ser lækker ud 😏
Forfatter
Hej Pernille
De er goså så lækre og svære at modstå 🙂 mange tak for at følge med på bloggen.
jeg ønsker dig en pragtfuld dag
Kh Vibbe
Uhm dem skal jeg bestemt lave 😋😋
Forfatter
Hej Birte
Mange tak for at følge med på By Guldager og glæd dig til disse dadel kugler de smager himmelsk 🙂
Ønsker dig en pragtfuld dag
Knus
Vibbe
Ja de er mega lækre og UMULIGE at kun spise en ad gangen