At være voksen og følsom i en tidslomme på 1,5 døgn

Købmand i Assentoft / Foto. By Guldager

At være voksen og følsom sådan har jeg følt mig, da jeg oplevede 1,5 døgn i en tidslomme.

I halvandet døgn har jeg været på en helt unik og følsom rejse med min bror og min mor.

I stedet for at give hinanden ting til fødselsdagen, besluttede vi efter min far gik bort i juli 2010, at give oplevelser til hinanden.

For os er det mere værd at prioritere tid sammen og være sammen med hinanden end en ny ting til samlingen.

Tid, som jeg oplever er en mangelvare i dag, og ofte er “tid” på restordre eller nærmest udsolgt hos mig.

Jeg forsøger at blive bedre til at holde dage/tider åben for impulsive ting, for livet er her&nu.

Livet har absolut været her og nu i det halvandet døgn, hvor Jacob og jeg tog turen torsdag aften til barndomsbyen Assentoft for at være sammen med min mor.

Min bror og jeg på vej til Assentoft/ Foto By Guldager

Jacobs fødselsdagsgave i år var en tur “Down memory lane”.

Fokus skulle være på vores far, genopfriskning af minder, sjove oplevelser med ham og alt det, der ellers måtte komme i kølvandet af tanker og minder.

Torsdag aften startede vi med at spise pizza på Assentoft Pizzaria restaurant.

Helt bevidst valg, da bygningen tilhørte min bedstefar og far i årene 1944-1978, hvorfra de drev den lokale købmandsbutik.

Købmandsbutikken i Assentoft anno 1970/Foto: By Guldager

Vi fik bordet ved vinduet, og det var lige præcis der, vaskepulveret var udstillet i tidernes morgen, og så kom minderne ellers væltende.

En god sprød pizza og en kold velskænket fadøl hjalp sjove stunder godt på vej.

Det føltes som tiden bare stod stille, som om vi fik lov til at komme tilbage i tiden.

min bedstemor, bedstefar og min far yderst til højre/ Foto By Guldager

Når jeg kiggede rundt, så jeg ikke restauranten, nej jeg så:

købmandsdisken, slikhylderne (dem vidste vi lige præcis hvor var),

søndagsracen i indkøbsvognene sammen med kusine Mette,

opfyldning af mælk i poser, duften af nymalet kaffe,

og ikke mindst baglokalet, hvor de lokale fik en social øl sammen og fik styr på verdensorden.

 

Baglokalet, hvor andre selvstændige erhvervsdrivende i byen holdt fyraften/Foto: By Guldager

Min far

Det jeg så allermest på min nethinde, når mit blik panorerede rundt, var min far i den bordeauxfarvede købmandskittel.

Jeg så ham stå ved købmandsdisken klar til, at give den bedste service, bringe varer ud til folk, og kunne de ikke betale, fik de selvfølgelig restance.

Hans hjerte bankede for, at hjælpe andre, om det så kostede ham ekstra tid og resourcer.

Min far Torben Frost Guldager Madsen i et tænksom øjeblik/ Foto By Guldager

Voksen og følsom

Det er lige der sammen Jacob og min mor, at jeg bliver voksen og følsom, også selvom jeg i dag står der i livet, hvor jeg elsker at være, mindes jeg en tid, en barndom og en far, som er gået bort og ej kommer retur.

At være på sådan en rejse, som vi tog på, bringer absolut følsomheden i spil og jeg byder den indenfor med et stort smil og lader alle billederne komme frem, selvom nogle gør ondt at gense.

Min smukke 76 årige mor/Foto By Guldager

Min mors 60 års fødselsdag

Især videoen fra min mors 60 års fødselsdag på Assentoft kro, som vi sluttede den oplevelsesrige fredag af med at se, bragte her 17 år efter alt i spil.

Det var alt fra savn til en “ondt i maven latter”, hvor tårerne løb ned af kinderne af grin.

Min fars tale til mor, som bogstavelig talt “blæste i alle retninger”, og som helt tydeligt viste, at min far heller ikke anede, hvor han ville hen.

Dog vidste min far ét:

“Kære Birte, 

Jeg kiggede flere gange efter dig, da du som 19 årige kom cyklende igennem byen, og hvis du kom cyklende forbi i dag ville jeg absolut også vende mig om efter dig.”

Sådan lød ordene i talen til min mor på hendes 60 års fødselsdag, og det var en stor kærlighedserklæring fra en følsom mand, som havde det svært med at få det sagt.

At gense min far, gæsterne, alle talerne, festen, ramte os alle 3 dybt på godt og ondt, men samtidig også en lykke at den findes på dvd.

Luksustid

Frokost på Hvidsten kro med min mor og Jacob/ Foto By Guldager

Vi fik alle 3 luksustid sammen, mens vores respektive familier var ladt tilbage i København, fik vi lov til at gå ind i denne fortidens bobbel og blive der helt uforstyrret.

Min mor er 76 år, Jacob 51 år, og jeg er 53 år, og det er aldrig for tidligt at tage tid til samvær, men det kan hurtigt bliver for sent.

Min opfordring til dig lyder, hvis du selvfølgelig kan holde din familie ud, tag tiden tilbage, og sæt dig selv fri for en stund.

Der meget mere at fortælle fra dette halvandet døgn, men min pen valgte følsomheden og minderne om min far.

Tak fordi du læste med her på min blog, det værdsætter jeg så meget.

Sharing is caring

Vibeke Guldager/Foto; Bahnecreative

Knus Vibbe

 

TILMELD NYHEDSBREV

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails med nyheder, tilbud og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.