Kvinde, kend dine hormoner

Hormonekspert Sally Walker - Kvinde kend dine hormoner
Foto: By Guldager

Kvinde, kend dine hormoner

Få styr på dine hormoner, Vibeke, sådan lød ordene fra hormoneksperten Sally Walker, da jeg mødte hende forrige uge på Club La Santa.

Kvinde, kend dine hormoner, sådan hedder et af Sallys mange foredrag om hormoner og hun super stærk i sin viden om hormoner.

Solen stod højt på den blå himmel, temperaturen viste et godt stykke over 25 grader og inde i mig viste mit indre fyr plus 100 grader.

Både min indre fyrmester og min indre bademester har de sidste par måneder valgt, at være på samme vagt.

Det betyder, at når fyrmesteren tænder op for min indre varme, så går bademesteren også igang.

Resultat: Jeg ligner en gennemkogt puddel med vand drivende ned ad min kinder.

Helt ærligt – det er mit mareridt og jeg kan slet ikke være i min krop, når det sker.

Overgangsalderen meget mere end en hedetur

hedetur, kend dine hormoner
Foto Shutterstock

Mine hedeturer kommer på alle tidspunkter af døgnet, og de kommer listende som en tyv om natten og angriber, når jeg endelig lige har fundet den glemte søvnrytme frem. En god nattesøvn hører fortiden til.

Læs med her, hvor jeg giver dig et indblik i hedeturen.nu.

Læg dertil følgende udfordringer, som jeg slet ikke havde set komme:

  • manglende interesse, passion og energi for livet,
  • kan ikke multitaske som før
  • pludselig ked af det af ingen årsag,
  • mere glemsom,
  • usædvanlig angst,
  • en følelse af at være usexet,
  • øget fedtsamling især omkring maven,
  • hedetur .

 

Hormonekspert Sally Walker - kvinde kend dine hormoner
Sally Walker /Foto af Byguldager

Jeg mødte denne pragtfulde kvinde, Sally(tjek hende lige ud – hun er 62 år) til et foredrag på Club la Santa for 2 år siden, og nu mødtes vi igen til hendes foredrag om hormoner, og om hvad der sker i kvindekroppen efter de 40 år.

Hendes foredrag ramte lige spot on, og jeg valgte at booke en tid næste dag til en samtale om, hvordan mit indre riges tilstand var.

Det blev til en 2,5 times snak om hormoner, mine udfordringer og en plan for, hvordan jeg kommer tilbage til mig selv igen.

THE CHANGE

På engelsk kaldes overgangsalderen ”The Change”, og ja din krop og sind vil ændre sig, det er bare et spørgsmål om, hvor meget og hvad du kan gøre, så du ”ændrer” dig bedst mulig, fortalte Sally.

Jeg er så klar til at gribe ud efter alle dine råd og vejledninger, lød det prompte fra mig.

Vibeke Guldager/Foto af Bahne Creative

Det skal være HOT på den fede måde, at være i overgangsalderen

Ligesom med min stress er jeg på en mission om, at det ikke skal være et tabu at være i overgangsalderen, men være hot på den fede måde.

Derfor har jeg valgt at lade jer følge med på min indre hormonrejse og måske kan det bringe inspiration og håb til dig, om at det kan lykkes at komme godt i gennem den uundgåelige overgangsalder.

For om vi vil den eller ej, så kommer den til os alle, mere eller mindre.

Da Sally mødte Vibeke 🙂

Sally Walker - kvinde kend dine hormoner
Sally Walker/foto venligst udlånt af Sally

Jeg var ikke i tvivl, da jeg mødte Hormoneksperten Sally Walker, med hendes over 30 års erfaring i hormonverden plus alt det andet hun mestrer, at her var kvinden, der kunne hjælpe mig til få en normal hverdag tilbage igen.

Sallys diagnose af mit hormonkaos

2. oktober 2018

“Jeg så en kvinde, der tydeligvis havde flere hormoner i ubalance.

  • Vibekes alder på 52 år fortæller om en overgangstid med en forventet ubalance/mangel af hormonerne østrogen og progesteron, endda testosteron.
  • Hendes alder fortæller mig også,  at hun er i risikogruppen for for lavt stofskifte – op til 50% af kvinder over 40 år har problemer med stofskiftet.
  • Hendes fysisk udseende fortæller mig om en øget insulinproduktion, udfordinger med blodsukker, eventuel en ubalance med cortisol og et lavt fungerende stofskifte.
  • Dette blev bekræftet, da vi til vores møde tog en blodsukkertest, som viste insulin/blodsukkerudfordringer.
  • Vibekes følelsesmæssigtilstand var “sart”, (da vi mødtes inden foredraget var hun næsten grædefærdig) dog ikke opgivende (stadig noget kampvilje tilbage),hvilket også fortæller mig om ubalancer/manglende østrogen endda progesteron.
  • Med alle disse mulige hormonubalancer var der én vej frem, nemlig at få foretaget en test.
  • Diverse blodprøver hos lægen vil være med til at belyse vigtige områder, såsom stofskiftet.
  • Jeg valgte også den store urintest DUTCH til Vibeke, som vil give mange flere detaljer, bl.a. vedr. østrogen, progesteron, testosteron og cortisol, serotonin, melatonin og meget mere.
  • På denne måde får vi skræddersyet den rigtige  målrettet behandling og vejledning til Vibeke.”

Således opløftet, og det var jeg faktisk, gik jeg fra mødet med en klar overbevisning om, at det kun kunne gå fremad og at jeg var i de bedste hænder.

Status efter 1,5 uge

  • Foto taget af Vibeke Guldager

Jeg har i dag i skrivende stund kun ca. 5 hedeturer om dagen, i dag søndag har jeg sågar haft en striktrøje på, noget der ikke
har været muligt meget længe.

Jeg har lavet min urinprøvetest, som tager 2 dage. Jeg tog den fredag formiddag til lørdag formiddag, meget nemt og ukompliceret.

Sally har fjernet nogle kosttilskud fra min liste allerede, og det har gjort en stor forskel, således at mit humør er i stor bedring, og jeg kan mærke, at jeg lever igen.

Så hvordan ender det ikke, når testsvarene kommer?

Oh la la…… Jeg glæder mig så meget.

Her du lyst til at vide mere om Sally Walker, så følg hende på Facebook og tjek hendes hjemmeside ud.

Det betyder intet, at hun bor på det skønne Lanzarote , for det hele kan foregå via skype, telefon, og så er hun ofte i Danmark og hun taler flydende dansk.

Følg med på bloggen, når der kommer nyt om koks i mine hormoner 🙂

Foto af Bahnecreative

Tak, fordi du følger med på min blog.

Sharing is caring

Kærligst

Vibbe

 

5 Comments

  1. Line
    15. oktober 2018 / 12:12

    Hej Vibs, Det lyder SÅ spændende med Sally. Jeg ville gerne have en konsultation – men hvordan finder man ud af hvilken slags konsultation det skal være?? Der er både noget med DNA og hormoner på hendes hjemmeside. Jeg tænker hvis man både har problemer med vægten – og muligvis rod i hormonerne??…

    • 15. oktober 2018 / 19:20

      Hej Line, den letteste er du kontakter mig direkte på sw@sally-walker.com så kan vi få en dialog om find frem til hvad er mest passende for dig. Glæder mig til at høre fra dig – Dbh Sally Walker

    • Vibeke
      Forfatter
      15. oktober 2018 / 21:31

      Kære Line,

      Dejligt du kunne bruge mit blogindlæg, meget værdsat.

      Jeg kan godt forstå du gerne vil i kontakt med Sally og du kommer også i de bedste hænder. Send en mail til sSally på sw@sally-walker.com og så hjælper hun dig derfra. Hun er det sødeste menneske med et stort hjælpegen. Glæder mig til at høre mere. Alt det bedste til dig . Knus Vibeke

  2. malene
    6. december 2020 / 16:18

    Hej Vibeke,
    Hvad er status efter den test du fik taget og efterflg. tiltag ? Gjorde det en forskel ?
    Dbh
    Malene

    • Vibeke
      Forfatter
      7. december 2020 / 18:58

      Kære Malene

      Mange tak for dit spørgsmål og fordi du følger med på By Guldager.

      Ja på det tidspunkt gjorde det bestemt en forskel fordi jeg var helt på udebane i forhold til overgangsalderen og jeg lærte noget om hvad min krop manglende og havde brug for .

      I dag har jeg valgt, at gå kosttilskuds vejen og det virker i en periode og så skifter jeg .

      Lige nu har jeg virkelig god effekt af rødkløver ekstrakt fra herrens Mark – bidro kvinder og kollagen pulver til mit bindevæv og opstramning 🙂
      ( til info – Jeg har en rabatkode hos Bidro – “Byguldager” som giver 20%)

      Og ellers en sund livsstil og regelmæssigt motion har også haft en positiv effekt på mig .

      Jeg håber du kunne bruge mit svar .

      Ellers skriv endelig igen

      Bedste hilsner
      🙂 Vibbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.