Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert

Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert

Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert

Bolette Graven er gået fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert, noget af et spring vil nogle mene 🙂

“Dynamisk, målrettet, motiverende, resultatorienteret, glad– og samtidig professionel med de arbejdsopgaver, jeg påtager mig, det er mig”, sådan indleder Bolette på sin hjemmeside.

Jeg har netop haft fornøjelse af vores første møde og jeg kan kun nikke anerkendende, og så har vi samtidig en fælles passion nemlig at formilde, at der findes en vej til en lettere overgangsalder.

Hormon- og livsstilsekspert

Bolette brænder for at formilde, og med næsten 17 års erfaring med sundhed, hormoner, kostvejledning, coaching og træning kan hun med rette kalde sig ekspert som hormon-og livsstilsekspert.

Jeg har haft fornøjelsen af, at lave nedenstående interview med Bolette Graven, læs med og bliv klog på Bolette. Selv er jeg også spændt på, hvorfor det skift ?

Er du ikke også ? 🙂

Velkommen til min serie om seje, selvstændige kvinder 50plus.

Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert
Foto venligst udlånt af Bolette Graven

 

Du går fra at være IT-nørd til at være hormon- og livsstilsekspert -hvorfor det spring ?

Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg brugte de første 39 år af mit liv på at finde ud af, hvad der var det rigtige at lave for mig. I 80’erne blev jeg udlært som sekretær ved Retten i Aalborg, så var jeg lidt i butik, og derefter kom jeg ind i It branchen først i 90’erne og var der i 12 år.

Hvornår tog du springet og var det en gammel drøm ?

Firmaet blev solgt, jeg blev fritstillet med løn i et ½ år og skulle finde ud af, hvad jeg så skulle.
På det tidspunkt var jeg enlig mor – men jeg tog springet og sprang ud som selvstændig og kastede mit ud i sundheden.
Jeg har altid gerne ville undervise og dele min viden med andre, og det havde jeg også gjort alle årene i it-branchen.

I de første mange år, hvor jeg var selvstændig havde jeg en drøm om at have mit eget træningscenter -og det fik jeg i 2017 og havde det i 4 år, og det var så fedt.

Hvor føler du, at du kan gøre en forskel?

Jeg har arbejdet rigtig meget med vægttab – og der er blevet tabt over 30 tons (30.000 kilo) hos mig.
Ja, det er sgu rigtigt!
Jeg havde et samarbejde med Weight Watchers i over 8 år.

Så med flere uddannelser indenfor kost og vægttab, personlig træner og hormonterapeut og mastercoach i positiv psykologi, så kan jeg blande det og bruge lige det, den enkelte har brug for – og det gør jeg.

For der skal jo både træning og god kost til samt vigtigt at få det mentale med – også når det handler om kaos i hormonerne.

Jeg holder mig hele tiden opdateret og tager kurser og uddannelser, fordi jeg synes, det er vigtigt at holde mig opdateret.

Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert
Foto venligst udlånt af Bolette Graven

Naturlig hormonterapi – hvad betyder det?

Bag Naturlig Hormon Terapi (NHT) ligger der 80 års forskning, så det er i høj grad evidensbaseret. Det er læger, der har forsket i det – og der bliver stadig forsket og kommer ny viden frem.

På helt naturligvis har jeg hjulpet flere hundrede kvinder med, at få styr på hormonelle ubalancer og især overgangsalderen.
Det er en af grundene til, at jeg elsker mit job…at se andre blomstre og få det godt efter at have haft det ad helvede til – det er da fantastisk.

Vi brænder begge for at formilde overgangsalderen – hvordan har du oplevet din egen ?

Mens jeg var i gang med at tage min uddannelse til hormonterapeut, begyndte jeg at få lidt hedeture.

Eftersom det var sommer og meget varmt, så jeg var lidt i tvivl – også fordi jeg en gang tog en uddannelse indenfor idrætsskader og der fik jeg ondt i knæet, når det handlede om knæskader, ondt i albuen, når det handlede om albueskader osv.

Eftersom jeg jo var i gang med at lære, hvordan der kan rettes op på bl.a. hedeture, gik jeg i gang med at ”behandle” mig selv og efter 1½ måned var hedeturene helt forsvundet igen.

Så jeg nåede aldrig at få flere overgangsaldergener – for jeg tog dem i opløbet.
Jeg tager jo også min ”egen medicin” både i forhold til kost, træning, søvn og stress, så fundamentet var på plads.

Har du 3 tips til en bedre overgangsalder?

Foto venligst udlånt af Bolette Graven

Jeg har faktisk lige lavet en lille gratis guide med 3 tips til en nemmere overgangsalder.

Mine 3 bedste tips er:
Hold spisepauser
Begræns fremmedøstrogener
Optimer søvn & begræns stress

Guiden er gratis, og du kan hente den her:

Hvad ville du gerne have vidst, inden du gik i overgangsalderen?

Jeg vil bare gerne have, at andre ved, at der er noget, at gøre,  så overgangsalderen kan blive lige så fantastisk som resten af livet.

Du har skrevet bogen “Fra overvægt til overskud – også når du er over 50”

Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert

Tillykke med med din bog.

Hvad fik dig til, at skrive lige præcis den bog?

Tja….det kom som en meget impulsiv idé. Tænkte, at andre kunne få glæde af min viden, og at det ville være en god del af mit materiale i forbindelse med mine forløb.

Jeg skrev bogen “Fra overvægt til overskud -også når du er over 50”løbet af et par måneder og selvudgav den i marts 2021.

Hvor mange kvinder har du hjulpet gennem tiden, og er der et gennemgående træk blandt udfordringerne?

Jeg har hjulpet flere tusinde kvinder gennem tiden, men når det handler om hormonerne, så er det vel et sted mellem 250 og 300. Jeg har ikke tal på det.

Du kan se mere til Bolette Graven på hendes hjemmeside.

Hvem er Bolette privat ?

Foto venligst udlånt af Bolette Graven

Hvem gemmer sig bag den succesfulde  hormon- og livsstilsekspert ?  Hvem er Bolette privat ?

Jeg er født og opvokset uden for Brovst i Nordjylland. Bor i Værløse alene med mig selv.

Jeg tilbringer meget tid i naturen. Naturen giver mig både ro og energi. Jeg sidder ofte i græsset med bare tæer og jeg krammer træer og snakker med universet.

Du krammer træer – hvad giver det dig?

Træerne giver ro og energi – og det gør naturen for mig i det hele taget. Jeg krammer træer og beder om, at de må fjerne min brugte og negative energi og jeg beder om, at blive fyldt med ny energi og det virker fantastisk 🙂

Jeg har løbet hele mit liv og altid været aktiv – jeg træner nærmest dagligt – det foregår også udenfor – året rundt.
Jeg elsker mit eget selskab og gør mange ting alene.

MEN jeg er også MORMOR med meget stort M. Jeg har to fantastiske børnebørn på 6 og 4 år, og dem er jeg sammen med hver fredag. Elsker at fjolle og lege med dem.

Træner og spiser du sundt hver dag eller …?

Fra IT-nørd til hormon- og livsstilsekspert
Foto venligst udlånt af Bolette Graven

Ja, men jeg er ikke fanatisk – jeg spiser også kage og slik indimellem.

Beskriv din perfekte søndag?

Sover til jeg vågner uden vækkeur, har ingen planer……men det ender altid med træning og løbetur.
Jeg havner også ofte i køkkenet, hvor jeg f.eks laver humus, ingefærshot, sunde deller og andre lækkerier.

For at gøre søndagen helt perfekt, så ser jeg også lige mine børnebørn med familie – og måske en tur på Bakken med dem.
Eller en brunch med veninder.
Nåe ja…..som regel også lige lidt arbejde 🙂

Hvor ser du dig selv om 5 år ?

Om 5 år er jeg stadig selvstændig og har hjulpet endnu flere med at få balance i hormonerne.

**************************************************************************************

Af hjertet tak Bolette for at deltage i min serie “Seje, stærke selvstændige kvinder 50+”

Det var en fornøjelse, at interviewe Bolette, og jeg håber, at du ligesom jeg har fået nogle gode råd og inspiration til en lettere overgangsalder og sundere livsstil.

Det blev det sidste spørgsmål i denne omgang, og har du fået lyst til, at se mere til Bolette Graven og er der meget mere at finde på hendes hjemmeside.

Få mit nyhedsbrev direkte i din mailboks.

Følg med løbende på instagram Byguldager.dk

Eller på facebook Byguldager.dk

Husk at omfavne din overgangsalder og livet 50+.

Kærligst

Vibbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.