Reklame for sundhedscoach Hellelow.dkvægttab
Vægttab og overgangsalder er det muligt?
Østrogenet falder markant, forbrændingen bliver mindre med alderen og det er, som om kiloene suger sig fast til ens krop.
Sådan oplever jeg det og måske kan du også nikke genkendende til de ekstra kilo, der desværre har en tendens til, at sætte sig som en muffins om maven.
Jeg har længe følt, at det at tabe sig, for mig har været en ualmindelig udfordrende opgave og at oddsene er imod mig
De trofaste læsere af min blog ved, at jeg har været udfordret af stress to gange og er hårdt ramt af overgangsalderen ( læs her)
Begge dele har givet mig et tal på vægten, som jeg absolut ikke ønsker skal gå fra 2 cifre til 3 cifre.
Det er ikke blot af kosmetiske årsager, men også fordi den rigtige kropsvægt er meget vigtigt for ens generelle helbred.
År 2020 skal være året med en sund og lettere krop.
Det er nødvendigt, at træffe nogle vigtige kostvalg for, at tabe sig under overgangsalderen.
Min krop er 54 år nu, og midt i overgangsalderen. Jeg oplever mange pludselige ændrede funktioner på grund af de hormonelle forandringer.
Mit stofskifte sænkes, og jeg har en større tendens til at opbygge kropsfedt, og tab af muskelmasse.
Sundhedscoach Hellelow.dk er min hjælperytter til en sundere livsstil
Vægttab – Jeg må erkende, at jeg kan ikke selv.
Jeg roder bogstaveligt talt rundt i kostpyramiden og spiser helt forkert 🙂
Så derfor har jeg lavet et samarbejde med (reklamelink) kostvejleder Helle K, som jeg har fornøjelsen af de næste par måneder.
Er et vægttab i overgangsalder overhovedet muligt?
Det mener sundhedscoach Hellelow.dk bestemt er muligt.
Helle skal hjælpe mig med, at forstå at jeg ikke taber mig ved, at springe måltider.
Mit mønster har været, at jeg ofte glemmer morgenmad og frokost for så, at sætte ind om eftermiddagen og aftenen. Her “belønner” jeg så min krop med chokolade og alt det nemme.
Det er vigtigt for mig, at nævne, at jeg ikke er på kur, men på en livsstilsændring.
Jeg har lært at spise op – nu skal jeg lære at spise rigtigt.
Du kender det sikkert fra din egen barndom ” Hvis du ikke spiser op, så får vi ikke godt vejr imorgen” ?
Jeg kan blot tilføje, at det IKKE er min skyld, hvis solen er fraværende 🙂
For jeg har spist op, blot ikke altid den rigtige kostsammensætning.
De seneste år har givet mig fornøjelsen af 15 ekstra kilo og jeg har brugt min overgangsalder og mit stress, som undskyldning for, at kiloene bliver siddende.
Vægttab og overgangsalder
Kan man tabe sig i overgangsalderen?
Det er bestemt rigtigt, at stress og overgangsalder gør det udfordrende at tabe sig, men det er muligt.
Kostvejleder Helle K mener, at jeg kan nå mit drømmemål / min drømmevægt, hvis jeg følger hendes råd og det gør jeg.
Mit forløb hos sundhedscoach Hellelow.dk – start 29. januar
For denne gang skal det lykkes – overgangsalder eller ej – min krop skal være sund og lækker.
Jeg har prøvet mange forskellige slankekure i mit liv og derfor er dette en KOSTOMLÆGNING og ikke en kur.
Det er på tide at jeg lærer, hvordan man spiser rigtigt.
- Det er min første gang nogensinde hos en kostvejleder, så jeg var meget spændt på, at møde Hellelow.dk, samt at blive målt og vejet og høre om planen.
- Det var yderst interessant og lærerigt, at møde Helle K. Udover, at Helle er super sød og meget kompetent, så lærte jeg en masse om kost på vores første møde.
- Jeg har valgt luksuspakken, som indeholder 1 månedligt besøg hos Hellelow.dk i en periode på 3 måneder, plus diverse målinger samt en skræddersyet kostplan.
- Frank er også igang med, at ændre sin kost og det super fedt, at være to om projektet.
- Frank er på Helles online kostplan på 2000 kcal. og jeg er, som nævnt på luksuspakken.
- Min kostplan er skræddersyet efter mine behov og smagsløg og er på ca. 1600 kcal.
Vi har været i gang siden den 29. januar og jeg har ikke rørt sukker siden.
Jeg elsker mørk chokolade og normalt vil jeg spise det hver dag, men lysten har simpelthen ikke være der siden den 29. januar.
Mine 6 daglige måltider har i den grad gjort mit blodsukker stabilt og jeg har aldrig været på noget, så nemt og overskueligt.
Overskud er altid dejligt – bare ikke på badevægten
Skræmmebillede!
Dette billede er fra februar 2017, hvor jeg gik ned med stress for 2. gang. En barsk omgang, der også kastede en fyldigere krop med sig.
Badevægten er både min ven og fjende for, når der er underskud er jeg jublende, og modsat, når der overskud.
Uanset, hvilket forhold man har til sin vægt, så giver den et øjebliksbillede af nuet, ihverfald for mig.
Billedet fra 2017 bruger jeg til, at minde mig om, at der skal jeg ALDRIG hen igen, på nogen måde.
Jeg har hængt billedet op på min opslagstavle plus et billede af, hvor jeg gerne vil hen.
Det er en fed følelse at være slank
Der en fed følelse at være slank og den følelse vil jeg gå benhårdt efter nu.
Mit mål er, at tabe mig 10 kg på den sunde måde.
Mit næste besøg hos Hellelow.dk er næste mandag den 24. februar og jeg glæder mig til, at se om vægten er gået ned og mine kropsmål blevet mindre.
Ét ved jeg allerede og det er, at min krop stortrives med den nye kost.
Min krop har stadig noget stress siddende efter det mega hårde år 2019, så hvornår den slipper kiloene ved jeg ikke, men jeg fortsætter min nye livsstil og giver min krop optimalt næring.
Har du lyst til, at følge mit vægttab og min sundhedsrejse i samarbejde med sundhedscoach Hellelow.dk ?
Så tilmeld dig mit nyhedsbrev her på bloggen,
Hop ind på min Istagram profil
Min Facebook side By Guldager
Har du også valgt en ny livsstil ?
Smid hjertens gerne en kommentar i feltet.
Vi kan meget ALENE, men SAMMEN KAN VI ALT.
Sharing is caring
Vibbe
Kære Vibbe
Hvor er det sejt at du tager hånd om din udfordring og gør noget ved det. Og ja nogen gange er det bare nødvendigt med hjælp ude fra. Men også skønt at du har Frank med på rejsen, så I kan hjælpe og støtte hinanden💗
Jeg hepper på dig her fra havnekajen og glæder mig til at følge din rejse og måske få et par gode tips til sunde vaner👏🏻😘
God våd og blæsende søndag til dig og Frank🌊🌧☔️🌊
Kh
Louise
Forfatter
Kære Louise
Hvor er det dejligt med et heppekor fra havnekajen 🙂 Det er jeg så glad for.
Jeg vil at dette skal lykkes- det har ikke tidligere været muligt på egen hånd. Så er der gået en uge og så vupti så røg jeg i det “søde søde vand” 🙂
Denne gang er helt anderledes – mit blodsukker er så stabilt da jeg får mad, rigtig dejlig mad og får meget – så trangen er helt væk.
Så ubeskriveligt dejligt og ja så har jeg også lige lagt et ekstra pres på mig selv ved, at dele det på bloggen 🙂
Rigtig god søndag til dig og din kære mand.
Knus
Vibbe