Ung med stress

 

UNG MED STRESS

Sarah Tenne Severin er på forsiden af min blog i dag. Det er hun, fordi hun er en super sej blogger på 28 år, der desværre også har været i stressen ubarmhjertige klør 2 gange.

Hun gik ned med stress første gang i 2015 i næsten et halvt år, og desværre endnu engang i juni 2017, som hun stadig kæmper sig ud af.

Sarah ønsker at sætte fokus på stress. Hun har lige nu og i de næste par ugers tid en serie kørende på hendes blog, som omhandler hvor udbredt stress er.

Denne serie består af nogle personlige beretninger, om folks oplevelser med stress – hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress.

Jeg har sagt et stort JA TAK til, at bidrage med at gæsteblogge omkring mine oplevelser med stressen.

Dette gør jeg fordi jeg føler, at der stadig er meget vi kan hjælpe hinanden med i kampen mod stress. Jeg mener bl.a at dette gøres gennem åbenhed, så man ikke er alene derude.

Du kan læse mit blog indlæg her på Sarahs blog, og imorgen søndag er det også at finde her på min blog.

Er du ung med stress ?

Sarah har en mission, og det er at hjælpe andre unge som bliver ramt med stress.

Som hun siger:

“Stress er et ømtålelige emne, og det er svært at skære alle over en kam. Jeg skriver naturligvis ud fra mine egne oplevelser som ung studerende på et universitet.

Min oplevelse med stress vil givetvis være anderledes end andre unge. Hvis du er ung med stress vil jeg gerne høre fra dig.

Rammer mit indlæg dine oplevelser? Har det været anderledes for dig at være gået ned med stress? Var der andre grunde? Du er meget velkommen til at tage fat i mig”.

Du kan kontakte Sarah gennem hendes blog eller facebook profil “Rejsen til sundhed”.

 Sarah Tenne Severin ord om hendes blog:

Efter 28 år med at kæmpe med min krop, mod min krop, mit mentale state og min sundhed, er jeg klar til at stoppe krigen. Her vil jeg dele mine oplevelser, mine opskrifter og min rejse til sundhed. Rejsen er på ingen måde slut endnu, og jeg håber i vil følge med undervejs!

 

Sharing is Caring

Knus

Vibbe

 

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.