Reklame for Huskdigselv.dk Zoneterapi . Zoneterapi mod overgangsalderen?
Kan zoneterapi hjælpe på overgangsalderens gener?
Velkommen til Gry Winther (52 år) zoneterapeut med en bred erfaring og som har specialiseret sig i, at arbejde med overgangsalderen samt at behandle kvinder med OA symptomer.
Som kvinde midt i 50´erne og midt i overgangsalderen er jeg selv på en mission om at gøre overgangsalderen meget mere attraktiv end dens rygte.
For uanset, hvem vi er som kvinde, kommer vi til det tidspunkt i livet, hvor “æggebakken er tom”, og vores østrogenproduktion daler drastisk .
Overgangsalderen rammer os lige så forskelligt, som vi kvinder er, og derfor er ingen overgang ens.
Mange kvinder oplever dog de samme udfordringer, som hedeture, manglende nattesøvn, humørsvingninger, diffuse smerter, ledsmerter, manglende sexlyst osv.
Jeg har i den grad været udfordret af gener fra overgangsalderen, så jeg på et tidspunkt overvejede at “sætte mig selv til STORSKRALD” 🙂
Her kan du læse min HEDETUR 🙂
JEG TAGER ALTID EN STOL VED VINDUET
Kender du det, at man gerne vil sidde tæt på et vindue, hvor der kan komme luft ind?
Zoneterapi mod overgangsalderen?
Denne smukke stol er placeret hos HUSKDIGSELV og med den skønneste udsigt til Christiansborg.
“HUSKDIGSELV” hedder klinikken, et skønt navn, for er det ikke lige præcis det, overgangen og livet plus50, handler om, nemlig, at sætte os selv forrest i bussen og huske at bruge tid på os selv, her midt i livet?
Jeg tror, vi hver især finder vores vej igennem overgangen, og hvad der virker på vores krop.
En af de ting, som kan være med til at bringe balance i ens “hormonkaos”, er bl.a. zoneterapi.
Jeg har sagt ja tak til at få 5 behandlinger hos zoneterapeut Gry, som har fokus på at hjælpe kvinder i OA.
Velkommen til mit interview med Gry om zoneterapi mod overgangsalderen
Gry, hvad er din erfaring med behandling af kvinder i overgangsalderen?
I klinikken er vi meget optaget af kvindelivet. Vi ønsker at hjælpe kvinder i alle livets forskellige faser og med alle de forskellige oplevelser, livet byder på.
Mange af de udfordringer, vi hjælper kvinder med, handler om ubalance i hormonsystemet og stress og uro.
Ubalancen er ofte omdrejningspunktet for vores behandlinger, når det handler om fertilitet, graviditet, fødsel eller overgangsalder.
Samspillet mellem hormon- og nervesystem har jo afgørende betydning for mange af kroppens funktioner og for vores velvære. Fagligt synes jeg, det er et super spændende felt at arbejde indenfor.
Overgangsalderen er for de fleste kvinder en rigtig stor omvæltning, og vi ved af erfaring, at zoneterapi kan være en hjælp til at komme igennem den naturlige forandringsproces, som overgangsalderen er, med færre gener og med større overskud.
Hvad sker der i kroppen i overgangsalderen?
Jeg vil forsøge at gøre det meget kort 🙂
Når kvinder kommer i overgangsalderen, skal kroppen til at finde ind i en ny hormonel balance, og inden den når så langt, ligger der en lang periode, hvor kroppen er i ubalance hormonelt, og det giver en række gener for mange kvinder.
De klassiske symptomer i overgangsalderen, som skyldes et fald af de kvindelige kønshormorne, er:
…hedeture, uregelmæssige blødninger og tørre slimhinder – men mange kvinder oplever også andre symptomer, som ikke nødvendigvis er direkte udløst af hormonelle forandringer, men måske er en følge af overgangsalderens gener – det kan f.eks. være træthed, dårligt humør og uoplagthed.
Det er meget forskelligt, hvordan kvinder oplever overgangsalderen, hvilke og hvor mange gener, de oplever.
På vores hjemmeside har vi gjort lidt ud af at forklare sammenhængen mellem de hormonelle forandringer og symptomerne, fordi vi oplever, at det er lidt lettere at acceptere og leve med forandringerne, hvis man ved, hvorfor de opstår.
Hvordan virker zoneterapi i forhold til generne i overgangsalderen?
Zoneterapi handler helt grundlæggende om at skabe balance i kroppen – og i sindet.
Tanken bag zoneterapi er, at når noget i din krop ikke fungerer, kommer den i ubalance, og ubalance kan resultere i sygdom, smerter, ubehag og træthed.
Når du får zoneterapi, så er hensigten at sætte kroppens selvhelbredende kræfter igang for at styrke kroppens indre ligevægt.
Vi oplever, at zoneterapiens generelle virkninger har en positiv effekt på gener i overgangsalderen.
Zoneterapi beroliger nervesystemet, kroppens ro-hvile system bliver aktiveret, og du kommer ned i tempo og bliver grounded.
Det virker godt på en krop, der er i ubalance og måske stresset, og det er væsentlig i forhold til blandt andet søvn, hormonsystem og immunforsvar.
Zoneterapi kan også virke smertelindrende. Der er mange kvinder i overgangsalderen, der har smerter i led og muskler.
Zoneterapi mod gener i overgangsalderen vil som udgangspunkt have fokus på udrensning, den hormonelle balance og at modvirke stress og uro, og vil derudover tage afsæt i de gener, den enkelte oplever.
Så helt konkret, hvad er det zoneterapi kan afhjælpe eller lindre i overgangsalderen?
Zoneterapi kan ikke skrue tiden tilbage eller stoppe den hormonelle forandring, der sker i overgangsalderen.
Derimod kan zoneterapi bidrage til at være et af flere elementer, som gør, at du får det bedre i overgangsalderen.
De kvinder, som vi behandler med zoneterapi i forbindelse med overgangsalderen, oplever ofte de typiske gener, såsom:
hede- og svedeture, dårlig søvn, sårbare slimhinder og tendens til blærebetændelse, for at nævne nogle stykker.
Nogle oplever, at træthed og et manglende overskud, har en dårlig indflydelse på mange områder af deres liv.
Vores erfaring er, at zoneterapi kan lindre flere af disse symptomer, og generelt giver større velvære og overskud i hverdagen.
Stress og overgangsalder
Der er faktisk rigtig mange kvinder, der oplever at de er stressede samtidig med, at de har nogle af overgangsalderens klassiske symptomer.
Selvom stress ikke nødvendigvis har en direkte sammenhæng med hormonbalancen, så er det sådan, at stress forværrer symptomerne – og derfor kan zoneterapi hjælpe.
Når stressen i kroppen bringes ned, så mindskes symptomerne.
Og endelig er der kvinder, som oplever, at de har mistet lysten til sex.
Det er jo meget normalt og hænger for nogle sammen med ubehag på grund af de sårbare slimhinder, og her er der heldigvis hjælp at hente med lokal behandling af slimhinderne i skeden.
Andre oplever, at lysten simpelthen forsvinder.
Min oplevelse af zoneterapiens væsentligste bidrag i forhold til lysten til sex og intimitet er, at zoneterapien giver velvære og afspænding, mindsker stress, hjælper en til ro og søvn og på den måde, får man det overskud og den glæde, som gør, at lysten kan vende tilbage.
Hvad med, når man oplever, hvordan man selv og livet forandres og man føler sig overvældet og magtesløs?
Der er mange kvinder, der oplever at overgangsalderen er tabubelagt – og at det er svært at dele, hvordan man har det med andre.
Overgangsalderen opleves af mange kvinder som en svær periode at gå igennem – og det er ikke bare de fysiske gener, men også eksistentielle temaer, som fylder.
Det kan være svært at kroppen forandrer sig, man kan føle sig usynlig og mindre attraktiv, og ens måde at forholde sig til relationer og arbejdsliv forandrer sig måske også.
Derfor er det vigtigt for os på klinikken at skabe et fortroligt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser og få sparring på det der udfordrer dig. Det oplever vi, at der er brug for.
Så zoneterapibehandling er ikke kun behandling af dine fødder og din krop – men også en mulighed for samtale om de livstemaer, der har betydning for dig.
Måske kan den gode samtale ved briksen føre til nye indsigter og skabe grundlag for de forandringer i dit liv, der er brug for, til at du kan få det godt.
For mig personligt, er det allervigtigste ved mine behandlinger, hvis jeg kan bidrage til selvaccept, velvære og ro – og en større kontakt til dig selv.
Hermed har du rigtig gode forudsætninger for at kunne være glad og skabe dig en god tilværelse også i overgangsalderen.
Kan zoneterapi stå alene?
Jeg anbefaler altid de kvinder, som jeg behandler, at se et zoneterapibehandlingsforløb, som en invitation til selvomsorg i bred forstand.
En invitation til at give dig selv opmærksomhed, tillade dig selv at mærke efter, hvad du har brug for.
Måske få kigget dybere indad, tage fat på nogle realistiske forandringer i dit hverdagsliv eller din livsstil, og det sammen med zoneterapien, kan gøre en stor forskel – både for helbredet, men også for din sindsro.
SMÅ tiltag STOR effekt
I forhold til gener i overgangsalderen kan man f.eks. få det meget bedre ved;
…..at geare ned, spise sundt, sove godt, bevæge sig, og prioritere det, der gør én glad.
Hvis du kombinerer din behandling med at passe på dig selv, får du mest ud af et behandlingsforløb.
Tusind tak Gry
….for, at jeg måtte komme dybere ind i overgangsalderens uendelige univers, og at du ville dele din store viden med mine skønne læsere her på bloggen.
Jeg glæder mig til at skulle på briksen i denne uge og få behandling af den skønne Gry.
Næste gang, du møder Gry og jeg, er det efter de 5 behandlinger, hvor jeg giver min ærlige feedback.
Har du et spørgsmål til Gry?
Hvis du sidder og brænder inde med et spørgsmål til Gry, så skriv det endelig i kommentarfeltet, og så sørger jeg for at få et svar tilbage.
PODCAST med “IZABELLAS ZONE”
Psst….. fra den 12. maj kan du høre “Izabellas Zone” med zoneterapeut og indehaver af HUSKDIGSELV Izabella hos www.podimo.com.
Den 9. juni (program nr. 5) er emnet “Overgangsalder” med Izabella og jeg.
I februar havde jeg fornøjelse af at medvirke sammen med Izabella, til en snak om overgangsalderen.
Samtalen ligger PODIMO den 9. juni.
Jeg glæder mig så meget til at høre resultatet, og jeg håber, at du har lyst til at lytte med.
*************************************************
Tak, fordi du læste med her på bloggen
Vær først med mit nyeste blogindlæg.
Få mit nyhedsbrev direkte i din mailboks.
…..Følg med løbende på instagram Byguldager.dk
…..Du finder mig også på facebook Byguldager.dk
Kærligst
Vibbe