(Reklame)
Vi startede vores TRX Bootcamp hos Glenn Brændbjerg sidste søndag den 12. august og det føles fuldstændig, som var man blevet slået direkte hjem i LUDO på første slag :-).
Både Frank og jeg havde i løbet af sommerferien og TRX pausen på 7 uger, givet lidt for meget slip og sagt lidt meget JA TAK til mere rosévin, is, god mad og andre lækkerier, der kom forbi vores næser 🙂
Der var derfor kontant afregning, da vi vendte hjem fra sommerferie sidste søndag og startskuddet gik for Bootcamp 2, for vi havde begge lagt et par kilo på sidebenene.
Der var kun ét at gøre, nemlig tilbage til start og denne gang har vi øget vores indsat og der er fuld fokus på et sundere og lettere liv.
Lige nu “må de fede svede og de tynde må stønne”, som vi siger herhjemme og det gør vi så 🙂
Ugen der gik
Her søndag er der vejning og idag mødte vi op, dejlig brugte og en lille smule tømmermændsramte efter et fantastisk dejligt bryllup om lørdagen på 13 festlige timer.
Trods lidt mathed i benene og følelsen af, at alkoholen ikke helt havde forladt kroppen hoppede vi i træningstøjet og klar til en omgang seriøs TRX træning.
Det er så motiverende, at vide at vores super dygtige og “fede” (fed er det sidste ord man kan bruge om træner Glenn, han er er så toptrimmet , at jeg tror han må være fotoshoppet) træner og 15 energiske og glade bootcamp deltagere venter på os.
Borset fra gårsdagen bryllup for min dejligste barndomsveninde, ja så havde holdt os til vores nye måde at spise.
Ugen havde ellers budt på flere fristelser, bl.a. en biograftur med pigerne, hvor der blev et NEJ TAK slik og popcorn.
Istedet faldt vores valg på vand og en proteinrawbar fra Organic Nature (brug koden 2610rabat, så får du 20 %) det var et super alternativ.
Vores egen 3 årige bryllupsdag i onsdags fejrede vi med en omgang TRX træning og en omelet, vildt 🙂
Ugens vejning blev et stort vægttab
På en uge havde Frank tabt 2,5 kg – så vanvittigt godt gået !
Jeg nappede et vægttab på 1,8 kg. Sådan !
Ned i vægt med TRX Bootcamp
Vi er mega tilfredse med os selv, for vi føler ikke der har været afsavn og det er jo en livsstil, der skal fortsætte.
Vores mål med denne TRX Bootcamp 2 er, vægtmæssigt at tabe os henholdsvis 8 kg (Frank) og jeg (4 kg) og samtidig med at vi får flere muskler, bliver tonet og kommer i form.
Det er en del af en større plan om, at vi hver især på sigt smider 20 kilo og det tager vi bid efter bid (altså ikke af kagen)
Vi elsker, at TRX træningen er kommet ind under huden på os, og vi er så taknemmelige for, at det er Glenn, som styrer stropperne for der er kun superlativer, at sætte efter denne knalddygtige og engagerede mand.
Vi vender tilbage næste søndag og indtil da, er vores mål at holde snuden i sporet og hver især have smeltet mellem 1/2 til 1 kilo fedt væk .
Kommende ugens træning
I morgen mandag er der TRX træning for mig kl. 06.45 (jeg sagde i dag ja i et kækt anfald af overmod) plus en svedig omgang TRX træning på onsdag med Bootcampholdet samt næste søndag.
Krydret med en daglig gåtur på 4,5 km.
Jeg håber, at du hyggede dig med at læse med og jeg ønsker dig en rigtig dejlig søndag.
Nu kalder min sofa for alvor 🙂
Sharing is caring
Knus
Vibbe