Sygemeldt med stress for anden gang

Kære læsere

Vi bliver udfordret lige nu, en tung tåge har lagt sig over os. Jeg er blevet sygemeldt med stress for anden gang. En gang var åbenbart ikke nok til at fange budskabet om at kroppen bestemmer og ikke mit hoved.

Jeg er desværre blevet sygemeldt med stress, og min mand er på dagpenge, velkommen til vores nye hverdag.

Derfor har jeg været stille på bloggen den sidste uges tid for desværre, er jeg for 2. gang nede at bide i stresstæppet. Jeg kunne simpelthen ikke holde facaden oppe længere, og min “rygsæk” kunne ikke bære mere, så jeg knækkede fuldstænding sammen i sidste uge. Første gang jeg blev sygemeldt var i sept. 2014, og nu tager jeg så en omgang mere…..hmmmmmmm.

Som tidligere stewardesse havde jeg ellers kunnet køre igennem med facaden “smil og tag imod “ ganske længe, men det fik psykologen, som ikke havde set mig siden august 2016, sat en gevaldig stopper for.

Hvorfor knækkede jeg så nu ?

Tja det skyldes mange ting, og nogle vil for altid forblive private, men en af årsagerne er bl.a., at min dejlige mand desværre mistede sit job i september og pr. januar 2017 var lønchecken skiftet ud med dagpenge, og da vi har en rimelig kort historik sammen, kendt hinanden i snart 4 år, husejer i 3 år og gift 1,5 år, er vi saftsume sprøde i økonomien og huslån.

Så jeg har synkron sovet sammen med min mand, hvilket betyder interval sovet pga. diverse bekymringer om fremtiden, hus, børn etc.og selv været super bange for at miste mit job. En sprødhed så tynd som pergamentpapir.

I torsdags (den 9.februar) blev jeg så desværre sygemeldt for de næste 3 måneder, og efter lægens og psykologens vurdering er det ikke til forhandling. Jeg skal ned i zen og finde roen og balancen igen, så jeg kan blive helt stressfri.

Efter samtale med lægen/psykologen har jeg besluttet at følge deres råd vedr. at tale åbent om det at være sygemeldt med stress for 2 gang, og hvad det gør ved en, blot det ikke stresser mig, og det affødte min idé med at dele det her på bloggen med jer kære læsere.

Total grænseoverskridende og eftersom det er anden gang, at jeg går ned med stress synes jeg også det er så pinligt, så flovt og hvad tænker andre ikke, ” 2. gang hun går ned med stress ?”, ” Har hun ikke lært noget første gang?” og sådan har mit hoved kværnet lige siden, som en gamle grammofonplade der er gået i hak.

2. omgang med Stress

Nu skal der undskyld sproget – sgu være forbindelse til hoved og krop, det er helt ned i kroppen og lytte efter.

Jeg har opsagt “centralstyringen “på øverste sal og frataget mit hoved  magten.

Helt ærligt; 

er det da mega grænseoverskridende at lukke jer læsere ind i mit indre stressunivers og gør mig selv sårbar, men jeg har tænkt det godt igennem og mærket efter samt vendt det med lægen/psykologen og de har nikket bifaldende og sagt er du klar over, hvor mange der desværre er sygemeldt med stress som dig og hvor vigtig det er åbne op overfor den “usynlige sygdom“, som rammer så mange mennesker hvert år.

Jeg vil åben og ærligt dele de tanker og følelser der opstår både af de gode, men også af de helt vildt mærkelige, der vil dukke op undervejs.

Der er ingen plan eller struktur på, hvad jeg vil skrive, det bedste billede jeg kan give er at det vil være ligesom man følger en person, der har taget et træningsforløb hos en personlig træner.

Den usynlige sygdom

Jeg kalder min stress for den usynlige sygdom, da det jo ikke kan ses ens udseende. En brækket ben kan andre forholde sig til men stress ? Jamen hun så da meget godt ud……

Udover at det for mig bliver en helende process håber jeg inderligt også, at kunne hjælpe /inspirere bare én person derude i samme situation til at være åben omkring sygdommen og dermed opnå større forståelse for, hvad det vil sige at være sygemeldt med stress.

Jeg ønsker, at sætte fokus på det tabu omkring det at få stress, som jeg desværre oplever stadig er i vores samfund i dag og at det ikke er flovt at få stress, at man ikke er svag og at det kan ramme alle uanset, hvor stærk man er i psyken og personligheden.

Stress – DEN USYNLIGE SYGDOM

sådan oplever jeg sygdommen og jeg er sikker på, at andre stressramte også har haft den følelse, at det ville være meget nemmere at have et ben i gips, så kan andre se det og man selv ved, hvorlænge det tager.

Mit mål er at blive helbredt og komme styrket ud af stressen og hvordan mit “træningsprogram” ser ud for de næste 3 måneder ved jeg ikke endnu. Der summer en masser, og der er både hjælp udefra og fra mit dejlge netværk og ikke mindst har jeg en fantastisk arbejdsplads der forstår og giver plads.

Lige nu er medicinen ganske simpel -Lyt til kroppen, ro, ro og gør kun ting jeg har lyst og overskud til, hvilket lige for tiden er at sove, gå tur og dyrke yin yoga.

Jeg håber du har lyst til at følge med, måske er du selvstressramt for anden gang, måske kender du der er eller måske er du blot nysgerrig på, hvad der rører sig i en krop/hoved, der har kørt i overhalingsbanen uden benzin alt for længe.

Har du lyst til at dele din historie, har du et godt råd, eller lignende så er du så velkommen til at dele i kommentarfeltet.

Ihverftald et stort velkommen til “Min stress” og tak fordi du følger med på Byguldager

Få mit nyhedsbrev direkte i din mailboks.

Følg med løbende på instagram Byguldager.dk

Eller på facebook Byguldager.dk

Kærligst

Vibbe