Overgangsalderen – det ville jeg gerne have vidst

Overgangsalderen -det ville jeg gerne have vidst
Foto: AG BRAMSEN/BYGULDAGER

Overgangsalderen – det ville jeg gerne have vidst

Er du ligesom jeg, også overrasket over, hvad overgangsalderen har budt på og byder på ?

Jeg var på ingen måde klar over, hvad der ventede mig, og hvor lidt jeg egentligt vidste om overgangsalderen.

Selvom jeg er midt i den, (det tror jeg efter 5 plus år)  har jeg stadig ikke ingen anelse om, hvad overgangsalderen ellers byder på.

Det eneste jeg ved, er at jeg har fundet en styrke i alle de nye forandringer og at jeg møder dem med åbent sind og ikke, som tidligere med “ÅH NEJ,…hvad er nu det skrækken”

For mig føles det på samme måde, som da jeg for mange år siden renoverede mit daværende hus i Jylland, en ombygning helt ned til soklen.

Hvad der på papiret så overkommeligt ud, og forventet, dukkede der alligevel konstant nye udfordringer og overraskelser op.

EN TOTAL RENOVERING AF DET INDRE HUS

Overgangsalderen føles for mig, som en total gennemrenovering, og det er lige fra top til bund.

En ombygningsperioden, som på mange planer har overrasket mig og hvor lidt jeg egentlig vidste om den.

FØR VAR JEG🎉

Overgangsalderen -det ville jeg gerne have vidst
Foto: BYGULDAGER

Før var jeg altid klar på fest og farver, impulsiv, sund, trænet, og rask.

Min tanke på overgangsalderen var så fjern og det eneste jeg tænkte var “PYT med de omtalte hedeture”, og måske lidt mange, når jeg kiggede på min mor, men det skulle jeg nok klare.

BYTTEHANDEL

Tanken om at jeg ikke at skulle have menstruation mere, og de dertil hørende smerter, var for mig bestemt en god byttehandel, så jeg gik hen imod slut 40’erne opløftet af, at den klarer jeg 🙂

Overgangsalderen -det ville jeg gerne have vidst
Foto: Byguldager

Overgangsalderen -det ville jeg gerne have vidst:

….at når hormonerne pisker rundt i kroppen og giver svingerninger i psyken på en måde, at jeg nogle gange ville føle mig alt fra depressiv til komplet tosset.

….at de ting/temaer jeg har med i livets bagage, såsom et voldsomt voldtægtsforsøg i 1985 i udlandet , i den grad ville hjemsøge mig og give mig angsten for mørket tilbage igen med FULD STYRKE.  

Angsten for at miste, for at køre bil, som opstod under min stress, i stigende grad popper op.

at kroppen taler et nyt sprog, som ikke engang jeg selv forstår. Den larmer i alle led og kanter og lægen ved ikke hvad det er, for det ikke er en reel smerte.

...at mit sprog pludselig bliver nyt – ordene kommer ikke så hurtigt, hukommelsen er indimellem som en stor hullet si, så jeg opgiver at fortælle en historie videre, fordi der er for mange navne i 😅

at jeg bytter om og laver nye ord. Senest Ståle Solbakken – blev til Stålbakken– og sagt med fuld bevidsthed om, at det var rigtig og ganske uforstående overfor, at de andre ikke kendte vedkommende😂

…at søvnen forsvinder og kører intervaltræning og hovedet til gengæld responderer med tankemylder, som en Hovedbanegård i myldretid.

…at følsomheden, tårene over de mindste ting pludselig påvirker mig i stor stil.

at kroppen bare uden videre byder 5 plus kilo velkommen, og lidt mere til, som en ny gæst, der bare smider bagagen midt i stuen (læs rundt om maven 🙂

at jeg heller ville læse en god bog, se en serie og spise et stykke chokolade end at svinge hele mit korpus op til en omgang lagengymnastik – hvad pokker skete der lige med sexlysten ?

...at udover hedeture, plus på vægten, angst, uro, manglende sexlyst, minus søvn etc. så ville der også være GAVER ?????

GAVER I OVERGANGSALDEREN ?

overgangsalderen, hvad jeg ikke vidste
Købt/shutterstock

 

GAVER…..at jeg faktisk tillader mig, at nævne ordet gaver i en tid, hvor det hele forsvinder sydpå, og alt indeni er under ombygning – er er jeg helt væk fra skærmen?

Ligesom, da jeg var nede med stress og ikke kunne se lyset før bagefter og gaverne kom. Sådan oplever jeg det også her.

MOD -STYRKE -VÆSKT – HVEM ER JEG – MIN MISSION

Alle ovennævnte er ord på det, som jeg har fået af gaver.
Jeg har fundet mod til:
…at holde foredrag om overgangsalder, læs mere her

…at fortælle i POLTIKEN om manglende sexlyst – læs mere her

…at deltage i  GO´morgen TV2 om vægttab i overgangsalderen, læs mere her

…at blive selvstænding med eget firma, læs mere her

…at sige NEJ TAK, når der noget jeg ikke har lyst

…at parkere mit pleasergen.

Og mange flere ting kunne tilføjes.

NYT TILAG

Overgangsalderen -det ville jeg gerne have vidst
Foto: AG BRAMSEN/BYGULDAGER

Nu åbner jeg så op for endnu et tiltag, nemlig 1-1 sparring med mig .

Jeg tilbyder efter mange forespørgsler 1-1 sparring, hvor jeg med åbent hjerte, lyttende øre, sætter dig i centrum og hvor du kan vende ALT, hvad du har på hjertet omkring overgangsalder.

I fortrolighed og samvær løfter jeg din energi og får lettet låget med hengemte overgangsalderens tanker.

Du kan læse meget mere her

Hvad ville du gerne have vidst før overgangsalderen og oplever du også gaver under denne ombygning?

Få mit nyhedsbrev direkte i din mailboks.

Følg med løbende på instagram Byguldager.dk

Eller på facebook Byguldager.dk

Husk at omfavne din overgangsalder og livet 50+

Kærligst

Vibbe

6 Comments

  1. 22. november 2020 / 10:56

    Super tiltag du tilbyder☀️
    Heldigvis er jeg på den anden side, so to speak. Midt i 40’erne slap jeg for både underliv og underlige problemer. Nu, som 61-årig, nyder jeg kvindelivet med hvad der til hører af glæder, lidt mindre kalorieindtag og hårdere træning. Blødheden lister sig ind med årene – og det er faktisk helt okay.

    • Vibeke
      Forfatter
      23. november 2020 / 22:40

      Tusind tak søde Jane , det er jeg så glad for at du synes.
      Dejligt at få et indblik i livet plus 60 som lyder til at være ret COOL 🙂 Tak for indblikket.
      Rigtig dejlig aften
      Kh Vibeke

    • Vibeke
      Forfatter
      7. december 2020 / 19:04

      Kære Jane

      Mange tak for din opbakning- Dejligt at høre hvordan livet er på den anden side af overgangen, så er der håb for os andre mit i hormonkaoset 🙂

      Du er jo et flot eksemplar på plus 60 og blødheden lyder meget behageligt at den lister sig ind.

      Af hjertet tak fordi du følger med her på bloggen.

      Kh
      Vibbe 🙂

  2. 26. november 2020 / 20:36

    Hej Vibbe

    Fedt at du går all i og giver mange kvinder en stemme. Det gør det garanteret lettere for nogle at have et fællesskab, hvor de kan ‘gå’ hen💜

    Kh
    Louise

    • Vibeke
      Forfatter
      7. december 2020 / 18:59

      Kære Louise

      Mange tak for din opbakning og kommentar 🙂

      Jeg tænker det er så vigtigt at vi hjælpe hinanden og viser søstersind i en overgang der kan give udfordringer .

      Kh
      Vibbe 🙂

  3. Diana nielsen
    28. august 2021 / 13:11

    Hej
    Tager du ud til fødselsdage og holder et lille oplæg om overgangs alder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.