Jeg er gået ind i et nyt forhold

Jeg er gået ind i et nyt forhold
Foto:Byguldager

Kære 2016

Jeg er gået in i et nyt forhold og nu nyt år. Jeg har sådant glædet mig til at møde dig. Dit navn 2016 lyder for mig af fest, farver, kærlighed, udvikling og du virker så dejlig rund i formen og så oser du af 6 ….:-))))

Din profil for året ser både tiltrækkende og meget festlig ud, så meget at jeg tænker jeg skal stramme mig gevaldig op for at holde trit med dig. Ingen tvivl om, at jeg skal gøre mig lækker, og så se at komme i form ikke i kageform men i festform, skiform og arbejdsform for du har lagt et hæsblæsende program, så jeg allerede nu har fået midterskilling, men bare rolig 2016 jeg er så klar

Og så skal der SHOPPES for 2016 du lægger i den grad op til fest.

 

Jeg og mine 3 barndomsveninder fylder 50 år og det bliver, som du kan se på billedet ( julefrokost i december 2015 ), en stille og rolig fejring, hvor vi vipper blidt med foden, når Earth Wind and Fire fyrer den af med “September”. Det det er SKÆGT !!!!

julefrokost kopi

Fabulous 50 

Du byder på min 50 års fødselsdag allerede den 26 januar, og så bliver jeg voksen, ikke ? Ja, jeg ved godt du ikke vil svare mig endnu og måske behøver du heller ikke. For jeg ved allerede nu, hvad der venter mig.

Brevet fra sygehuset er landet i postkassen. Nu vil det offentlige sikre sig, om min krop er fit for de 50 år og ja “posen er med i brevet” og de ønsker den retur og nej jeg skal ikke spytte i den :-)) det er en hel anden ende der skal aktiveres.

Rygter siger også, at Ældresagen melder deres ankomst med et medlemstilbud jamen der findes ingen ord til at beskrive den følelse, men kun et tusind tak for de trods alt har moderniseret deres navn istedet for at hedde  “Ensomme Gamles Værn“. Det giver mig dog lidt mere mod og lys mod fremtiden, som plus 50 år.

Så mens hedeturene i kroppen raser håber jeg Ældresagen er et blad af den rigtige kvalitet , der kan vifte svedperlerne af min pande.

MERE FEST OG BRYLLUP

2016 – du byder på 2 bryllupper, nyt domicil på job, hvor der flyttes til 2900 Hellerup, og jeg glæder mig så meget til gensynet med byen, hvor jeg boede indtil jeg mødte Prins Frank i maj 2013.

Forhåbentlig skal vi en også en tur i den smukke skov i Skanderborg, danse under bøgen, have masser af sol og varme til sommer, kold hvidvin på terrassen med familie og venner, spise en masse saftige og solmodne jordbær og bade i havet og smage havsaltet på læberne.

cropped-FullSizeRender1.jpg

Du gemmer på en masse 2016 og jeg glæder mig til hver en ting du måtte komme op med også udfordringer, for det gør året komplet.

Farvel 2015

For at møde dig har jeg måtte sige farvel til 2015 og det var et vemodigt farvel for vores forhold har været hele følelsesbarometer igennem.

2015 og jeg har fået maksimalt ud af hinanden, vi har brudt med meget gamle mønstre og gamle vaner og det har været hårdt, men nødvendigt. Jeg har stor taknemmelig for hvad 2015 har udrettet.

Der er blevet grædt, flyttet grænser, sagt farvel og samtidig har 2015 indeholdt de største højdepunkter i mit liv.

2015 bød på mit absolutte højdepunkt, da jeg sagde ja til min soulmate Frank den 15. august  omgivet af vores dejlige familie og de skønneste venner. En helt vidunderlig dag efterfulgt, af drømmerejsen til det pragtfulde Curacao.

Jeg er gået ind i et nyt forhold
Curacao -Byguldager

Curacao, som altid vil stå som det skønneste sted på jorden. Den bedste bryllupsrejse nogensinde, min den første og sidste, men sikke en :-))

I oktober valgte jeg at følge en gammel drøm, da jeg sagde ja til modet og styrken og og startede min blog Byguldager. I just love it. Der er meget arbejde i den mere end min tid tillader, men jeg vil gøre alt for at beholde Byguldager i mit liv.

2015 startede ellers ud med ikke at være for de knækkede. Jeg skulle tilbage på jobbet efter 4 måneders stress sygemelding. Vi havde lige sat ja til januar, da min dejlige bonusdatter valgte, at bo hos os og vælge sin mor fra, samt sige farvel til gymnasiet. Kun et par dage efter vi havde sunket de udmeldinger, ophørte samarbejdet med mellem min kæreste og hans arbejde og han besluttede, at starte selvstændig.

De næste 5 måneder blev vi prøvet af på styrke, udholdenhed og økonomi. Vi havde lige købt hus, brylluppet var sat til august og pludselig var alt usikkert. Vi valgte dog, at holde fast i det positive og trods mødet i banken troede vi på, at både huset og bryllupsplanerne ville blive bevaret og det sket lige før klokken ringede ind. Frank sit drømmejob og bryllup og hus var sikret.

Vi var blevet styrket og udfordret, men vi kom igennem det med kærlighed og håb fordi kernen i mit liv er sammen med Frank, mine dejlige bonuspiger,  skønne familie og pragtfulde venner.

The rest is history 🙂

2016 – jeg er så klar.

2016 du har allerede budt mig velkommen til en overgangsalderen på en meget svedig måde,  og der går nok lidt tid inden den nye alder og jeg bliver dus med hinanden 🙂

Lars Hug synger i sit omkvæd :

Kom lad os gå kom lad os se
Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed

2016 lige meget, hvad der venter, så kan man kun klare det, hvis man har den dejligste familie og de skønneste venner ved ens side.

gæster

Af hjertet tak FAMILIE OG VENNER for være helt specielle og unikke og for 2015 for at være så komplet og så glæder jeg mig til, at byde et stort velkommen til et i sandhed et festligt 2016.

Hjerte knus

Vibbe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.