JEG ER FYLDT 60 ÅR – OG JEG ER SLET IKKE FÆRDIG MED AT DRØMME! 

JEG ER FYLDT 60 ÅR – OG JEG ER SLET IKKE FÆRDIG MED AT DRØMME! 

Hvis nogen havde fortalt mig for ti år siden, at jeg som 60-årig ville styrketræne tre gange om ugen og gå rundt med en drøm om at begynde at ro, så havde jeg nok spurgt, om de havde fået lidt for meget rosé.

Men her står jeg!

60 år. Leopardprint i garderoben. En overgangsalder, der stadig kan finde på at blande sig. Og et hoved fyldt med idéer, planer og drømme.

Hvem havde lige set den komme?

Ikke mig!

For noget af det, der har overrasket mig allermest ved at fylde 60, er, at jeg slet ikke føler mig færdig.

Tværtimod.

Jeg føler faktisk, at der stadig ligger en hel masse og venter på mig.

Kroppen har fået sin egen mening om tingene

Lad os lige slå én ting fast.

Jeg tror ikke, jeg er 30 år længere.

Det skal min krop nok sørge for at minde mig om!

Der er dage, hvor energien ikke helt matcher alle de planer, jeg har oppe i hovedet.

Hvor overgangsalderen stadig blander sig, og hvor jeg må erkende, at jeg ikke bare kan fortsætte i samme tempo som tidligere.

Og det har faktisk været noget af det sværeste for mig at acceptere.

For inde i mit hoved er jeg jo stadig hende, der gerne vil det hele. Gerne på én gang. Og helst i går!

Men jeg er begyndt at forstå noget vigtigt.

Jeg behøver ikke opgive mine drømme, bare fordi jeg er blevet ældre.

Jeg skal bare nogle gange finde en anden vej derhen.

Fra styrketræning til en gammel drøm 

I foråret begyndte jeg at styrketræne tre gange om ugen i samarbejde med (reklame) KL Coaching og jeg træner via et online program med tjek in hver uge.

Hvem havde troede jeg ville elske det ? :-).
Du kan følge det hele inde på instagramprofil.

Og det har gjort noget ved mig, som jeg slet ikke havde forventet.

Ikke kun fysisk.

Det har også givet mig mod på mere.

For pludselig begyndte en gammel drøm at dukke op igen.

Jeg har i mange år haft lyst til at begynde at ro.

Sådan rigtig ro. Ud på vandet. Mærke luften, bruge kroppen og lære noget helt nyt.

Og nu tænker jeg:

Hvorfor egentlig ikke?

Selvfølgelig skal jeg tage hensyn til min ryg, min krop og mit energiniveau.

Og måske bliver jeg ikke ligefrem klubbens hurtigste roer.

Men det er jo heller ikke pointen.

Pointen er, at jeg stadig har lyst til at prøve.

Og tænk, hvis jeg en dag sidder derude på vandet og tænker:

Hvorfor pokker gjorde jeg ikke det her noget før?

60 år – og hvad så nu?

Jeg har tænkt en del over det med alder.

For hvornår er det egentlig, vi begynder at fortælle os selv, at vi er blevet for gamle til noget?

Er det, når vi fylder 50? 60? 70?

Eller er det, når vi holder op med at være nysgerrige?

Jeg ved godt, at livet ikke bare er én lang fest med nye muligheder.

Vi har hver vores historie med i bagagen. Kroppen kan sætte begrænsninger. Overskuddet kan være forskelligt. Og nogle drømme må ændre form undervejs.

Men måske er det netop det, jeg er ved at lære.

At jeg ikke behøver gøre alting på samme måde, som da jeg var yngre.

Jeg må gerne gøre det på min måde.

I mit tempo.

Med pauser, hvis der er brug for dem.

Og stadig have masser af lyst til livet.

For jeg er altså ikke færdigbagt, bare fordi der står 60 på dåbsattesten! 

Og så er der jo mine foredrag! 

For selvom jeg er fyldt 60, har jeg bestemt ikke tænkt mig at stille mikrofonen på hylden.

Tværtimod!

Når jeg står på scenen med mit foredrag “Det er COOL at være HOT”, handler det selvfølgelig om overgangsalderen, hormoner, hedeture og alle de andre overraskelser, der følger med.

Men det handler også om noget, der betyder rigtig meget for mig.

At vi tør tale højt om det, der sker med os. At vi kan grine sammen. Og at ingen skal føle sig alene.

For livet stopper jo ikke, bare fordi hormonerne har besluttet at holde personalemøde uden at invitere os med!

Og så længe jeg har noget på hjerte, har jeg også tænkt mig at blive ved med at tage mikrofonen i hånden.

Nu er jeg nysgerrig på dig

Der er noget, jeg rigtig gerne vil spørge dig om.

Hvad drømmer du stadig om at gøre, som du endnu ikke har fået gjort?

Måske er det noget stort. Måske er det noget ganske lille, som du har gået og tænkt på i årevis.

Jeg vil så gerne høre det.

For måske kan vi inspirere hinanden til at tage det første skridt.

Og hvem ved?

Måske møder du mig en dag ude på vandet i en robåd.

Forhåbentlig med årerne i den rigtige retning:-)

Kærlig hilsen

Vibeke

60 år, stadig nysgerrig – og med flere drømme, end der er timer i døgnet.