Wauw for en tirsdag den 13.


dansende divaer

Sikke en tirsdag den 13.  Jeg er helt blown away.

Allerførst af hjertet tak for alle de utrolige søde kommentarer, delingerne og likes på facebook og på denne blog. I er helt fantastiske.

Det var ikke meningen, at jeg allerede skulle lave et indlæg i dag, men jeg kunne simpelthen ikke lade være.. 🙂

Jeg er helt høj over denne dag.

Ved 15 tiden ringer min telefon på jobbet og jeg hører en venlig mandlig stemme i den anden ende af røret, dog meget langt væk. Jeg hører ham svagt sige, at han ringer fra firmaet Payday.

Mens jeg kæmper med, at høre hvad han siger, når jeg at tænke- “helt klart en sælger” og “hvad sker der lige med min hørelse, er den nu også nedsat ? For så går det godt nok hurtigt med nedsmeltningen mod de 50 år 🙂

Efter adskillige “jeg kan næsten ikke høre dig” finder jeg ud af, at det er en fejl “40”, da jeg finder knappen, hvor jeg kan skrue op….

Jeg fortsætter dog min famlende start, da den venlig mand fortæller mig, at jeg har vundet- IPAD – “tager du fis med mig ? ” udbryder jeg.

Nej nej- lyder det i den anden ende, har du ikke været på HR messe og deltaget i en konkurrence om en Ipad?. (You bet man deltager jo næsten i alt på den messe.)

” Jamen jeg vinder aldrig noget” (næsten da) fortsætter jeg og den stakkels hårdprøvede mand i røret kæmper videre- “jamen vi har udtrukket dig som vinder og vil det være ok, at jeg kommer og afleverer den på kontoret på mandag” ? Ja selvfølgelig og jeg kan hele dagen og han ånder lettet op og vi afslutter begge samtalen med grin i stemmen.

Jeg tror dog stadig det er telefonfis og ringer straks til min mand for, at høre om han laver jokes med mig, men  Franck er ren i hjertet 🙂

5 min efter tikker en mødeindkaldelse ind fra Payral- mandag kl. 11,30 aflevering af IPAD. Jubiiii så blev jeg stærk i troen og så kom den indre dans- TÆNK jeg har vundet noget.. total lykkefølelse som sitrer i hele kroppen og så en IPAD- tirsdag den 13. kom bare an jeg er klar 🙂

De dansende divaer med den skønne humørbombe Ronnie Handskermager i spidsen får min gode veninde Tine og jeg tilbage på danse holdet kl. 18 efter måneders pause. Og det er helt tydeligt ,at vi topper til opvarmningen og strækøvelserne, resten af tiden prøver vi at ihærdigt, at koordinere både arme og ben.

Vi bliver enige om, at det er åbenbart ikke muligt for plus 49 i aften  at koordinere – der må tages et valg-  enten giver vi gas med benene eller så er det armene der bliver rørt i aften.

Men hvad betyder det – bare man er med og har det sjovt – politisk korrekt, ja men det var saftsusme sjovt, at vinde i dag.

Tak for dansen Tine og Payral for gevinsten.

TILMELD NYHEDSBREV

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails med nyheder, tilbud og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.