Sikke en dansefest vi har haft
Dans dig glad med ALT for damerne og sikke en dansfest vi havde i dag.
Smilet sidder stadig fast og indeni kører sangen “Sikke en dansefest vi har haft nu i dag ….oh la la la….”
Der er mange måder at komme i form på og at få brugt noget energi, og en af de sjoveste måder var helt sikkert at danse i dag.
Tænk dig at danse med 800 andre kvinder, som er sprængfyldt med energi og forventninger og læg dertil så 4 super sprøde og energifyldte instruktører, det kan i den grad sparke i kroppen igang og finde den indre Boogie Preben frem.
Jeg sidder nu helt mast i sofaen (siger måske lidt om min kageform ?? 🙂 og er så træt, at jeg ikke engang kan stave til OL.
Alt for damerne havde arrangeret et 3 timers forrygende svedigt dansearrangement i Nørrebrohallen, med de 4 rå seje instruktører Silas Holst, Jan Svensson, Ronnie Handskermager, Mie Martha Molke.
MIn skønne dejlige veninde Bitten og jeg inden vi dansede os helt ned 🙂
Vi er bestemt ikke dansere, men PYT for i dag handlede det om at være med og det var fuldstændigt ligemeget om vi gik modsat de andre, om arme og ben havde deres eget liv, PYT – det handlede om at have det sjovt og det havde vi i den grad.
2 timer inde i danseeventen – vi gav den max gas og kønne er vi ikke, men vi er glade 🙂
Af hjertet tak til ALT for damerne for endnu engang, at tage initiativ til at være sporty 🙂 og byde op til dans- vi kommer helt sikkert igen næste gang.
DANS DIG GLAD – mission completed – min veninde og jeg gik derfra med et kæmpe smil på læben og rigtig glad i låget 🙂
Imorgen står den på dans hos den skønne Ronnie Handskermager i Vanløse og jeg glæder mig allerede og min veninde – ja hun skal ud og finde et dansested i nærheden af, hvor hun bor.
Med ønsket om en dejlig søndag aften
Sharing is Caring.
Knus
Vibbe