Når man giver fra hjertet, så sker der ting

 

Når man giver fra hjertet, så sker der ting

Det har simpelthen boblet inden i mig for at skrive om en episode, som skete i torsdags, men vupti så kom der lige nogle travle dage og en weekend, der endte anderledes end forventet.

I har sikkert bemærket, at Byguldager efter kun en uge allerede har fået sit første “facelift”. Det kunne ejeren af denne blog sikkert også godt trænge til, men min grundliggende indstilling til facelift etc. er nej tak og læg dertil en total nåleangst, ja så må jeg tage det som naturen har givet mig og være glad med de rynker der er og kommer.

Så længe jeg holder min form, som erotisk buttet, og de runder kinder vedlige med masser af mørk chokolade ja så er det slet ikke så slemt…. Jeg har læst et sted, at mørk chokolade skulle være godt for huden, for kvinders humør og at det giver faste bryster .

Med de iøjnefaldende fordele, hvem pokker vil så lade den mørke chokolade stå ? ikke jeg 🙂 Min teori er, at et stykke chokolade langt fra er nok, mine bryster må gerne blive meget faste, min hud meget glat  og ikke mindst mit humør dejligt højt, så jeg kører forbyggelse metoden og napper en en halv plade af den mørke…

Turpasset i Tivoli der gjorde et andet barn glad

Det jeg så gerne vil dele med jer, er lige præcis det med at dele, og at give.

Torsdag skulle kæresten og jeg i biografen og se “Praktikanten” (skøn feel good film med Robert Ninero i hovedrollen – hvorfor bliver mænd bare så lækre med årene ?) og inden filmen skulle vi lige mødes med et vennepar på Baresso. Som en lille overraskelse til venneparret, som skulle se halloween i tivoli besluttede vi, at de lige skulle have et turpas hver. Man er aldrig for gammel til rutschebanen.

Vi har 3 turpas tilknyttet vores tivoli kort og  da vi stod med det ekstra turpas i hånden midt i det smukt pyntede tivoli fyldt med glade og forventningsfulde børn, der havde efterårsferie så stod det klart for mig- Et barn skal glædes med det sidste turpas.

Jeg handlede så hurtigt, at min kæreste knap nåede at registrere, hvad min plan var.

En sød lidt fortuttet dreng på ca 10 år stod lænet op af et træ, mens hans forældre (ikke helt unge og heller ikke i bedsteforældre alderen) stod ved siden af. Ingen søskende var at se, så jeg handlede.

Med turpasset i hånden gik jeg hen imod drengen og sagde “Hej, jeg vil gerne give dig et tur pas” drengens ansigt lyste helt op, men moderen brød straks ind “hvorfor det ? Af den simpel årsag, at vi har et ekstra og gerne ville give det til et barn, svarede jeg og nåede at tænke, hvorfor mødes vi med mistro, når vi gerne vil give.

Moderen skiftede dog hurtig til tillid og replicerede ” Hvor er det sødt af jer” og med moderens godkendelse lyste drengen op i det største smil og da han rakte mig sin hånd og sagde tusind tak- da smeltede jeg fuldstændig og blev fyldt med en total inderlig lykkefølelse.

Høj af lykke returnede jeg til min kæreste, som sagde ” hvor var det en god handling, men tænk du kunne jo have overskredet deres grænse.
Ja muligvis, men det faldt mig slet ikke ind, for jeg fulgte min intuition og mit hjerte
fuldstændig og det underbyggede blot min egen teori om, at giver man med hjertet så kommer det tifold tilbage.

Lysten til uventet, at glæde andre har sammen med drengens smil sat sig helt fast i mit hjertet og er kommet for at blive.

Sidste tirsdag var jeg den heldige vinder af en Ipad og den fik jeg igår overrakt af salgschefen for PayDay og selvom jeg blev helt vildt glad, så stod det ikke mål med den følelse af, at give som jeg oplevede i torsdags…

Der er knækcancer i denne uge og jeg kan ikke tilskynde det nok, at man støtter indsamlingen, så den skrækkelige sygdom kan blive knækket. Jeg har desværre selv mistet min far til kræften for 5 år siden.

Men det behøver ikke være en speciel uge for, at vi kan give og det behøver heller ikke være med et turpas, følelsen af at give kan også komme, ved at give en fremmed et smil med på vejen, holde døren, give sin plads i bussen ..

DET VIGTIGSTE ER, AT VI TØR GIVE OG GØR DET .

Jeg støtter KNÆKCANCER med 5 kr for hver person der i denne uge tilmelder sig mit nyhedsbrev her på bloggen.

images

 

TILMELD NYHEDSBREV

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.
Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails med nyheder, tilbud og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.