Når influenzaen rammer hårdt.

210_IMG_1656_W900H506

Endelig kan jeg se enden af broen og lyset forude!

Uden at det skal lyde helt teatralsk, så har det været 2 uger i et vanvittig influenza helvede med smerter i hele kroppen, en hoste der har holdt huset vågen i flere nætter, lunger der føltes, som om de hang på væggen istedet for at være i kroppen, feber, kulderystelser, løbende næse, samtidig med et knæ med der ikke kunne bøje og fødder der gjorde ondt blot de ramte gulvet om morgenen.

Og den evige tanke om, hvornår stopper dette her ?

Jeg er nu på 3. uge og det kræver sin kvinde ikke at gå helt i selvsving 🙂

Den 9. november skrev jeg et blogindlæg er “Er det en bekymring værd? ” og hvor jeg følte det hele havde ramt mig, men jeg havde slet ikke set bjerget endnu, kun gået vejen derhen.

Det var stilhed før stormen og stormen kom blæsende med endnu et vagtlægebesøg grundet hosten og feberen – et lægebesøg og et hav af citron, ingefær, te, storindkøb af klenex og et Mindset der, som I ved fra forrige blogindlæg, var ved at psyke mig med bekymringer.

images

Samtidig fik jeg desværre også smittet min skønne mand, som udover at have mistet sit job også lige skulle lægges ned med feber og hoste – Kønt par 🙂

 

 

Virus – virus – virus

Heldigvis er det ved at vende nu, ingen hoste om natten, minus feber, lyst til at komme ud, smage på maden igen, overskud og energi til at komme igang med arbejdet er heldigvis opadgående og mit knæ arbejder også med og er i behandling hos min meget kyndige og utrolig dygtige manuel behandler Carsten Esmark fra Kropsinstittuttet.

Idag har jeg været en tur rundt den smukke Damhussø og suget den friske luft til mig og jeg kan mærke at nu begynder alt sygdommen faktisk at sive ud af kroppen jubiiiiii 🙂

Og så må jeg erkende, at min tidligere stress har været oppe igen og groft sagt smadret mit immunforsvar.

damhus

 Gode råd til dig, hvis du skulle være så uheldig at blive ramt af influenza

  • Du lindrer et influenzaangreb med vand og hvile.
  • Over giv dig til den
  • Masser af te, kogende vand med citron og ingefær
  • Honning lindrer og skyl med hostesaft 🙂
  • Næsespray
  • Masser af hvile og positive tanker
  • og ikke mindst har du lyst til chokolade så SPIS – 🙂
  • Disse stærkt vanedannede dadelkugler fra @by_sachse – kan også helbrede 🙂
  • Tjek opskriften ud på Instagram – de skønne Bysachse piger har de dejligste opskrifter og MUMS til disse dadelkuglerdadel

Ifølge Læge og foredragsholder Jerk W. Langer kan man gøre flg:

  •  Når først infektionen hærger, så er der ikke rigtig andet at gøre end at lette besværet undervejs. Først og fremmest ved at sikre sig nok væske på grund af feberen.  Appetitten er som regel nedsat, men det gør ikke så meget. Man spiser det, man kan. Væskeindtaget derimod er meget væsentligt, anbefaler Jerk W. Langer.
  • Influenza er en infektion, der rammer hele kroppen. Den smitter gennem næse og øjne, men den angriber hele kroppen. Man får ondt i musklerne, får høj feber, man er utilpas, får hovedpine og kan blive uklar i hovedet. Så kan man ikke gå på arbejde, og man har ikke rigtig overskud til noget, lyder det fra lægen.
  • Når influenzaen har raset færdig, vil du ofte være ret slidt ned. Så du skal være forsigtig, når du vender tilbage til arbejdsplads og hverdag.
  • Influenza er, i modsætning til forkølelse, en sygdom, der rammer hele kroppen. Så man kan være rigtig træt i flere uger efter, både fysisk og mentalt. Derfor tilråder jeg altid, at man kommer stille og roligt i sving igen, siger Jerk W. Langer.

Amen til det hele 🙂

Jeg ønsker, at I alle må få en influenza fri december måned og en rigtig dejlig aften.

Sharing is Caring

Kram

Vibbe

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.