Miraklet på Kreta med Alkalineliving
Miraklet på Kreta med Alkaline Living med Betina Delfs, det lyder som en titel på en storsælgende Hollywoodfilm, men der skete faktisk mirakler for mig på denne uge på Kreta, og jeg kan slet ikke få min arme ned.
Dette blogindlæg er ikke sponsoreret, men skrevet med hjertet og i stor begejstrering, og derfor blevet noget længere end forventet, da jeg vil så gerne dele dette med dig, så jeg håber du hænger på.
Inden afgang ville min krop ikke afsted
Inden vi tog afsted fredag den 12. maj var min krop så stresset, den var proppet med syre forårsaget af både stressen og dårlige madvaner, hvilket gjorde den hævet og gav smerter i mine muskler og led.
Samtidig havde jeg ugen op til fyldt min krop og mit sind med min egen lille “Sukker farvelfest”, som jeg var overbevist om ville klare mine tanker og lette mit humør. Det virker lige præcis på samme måde, som når man på en kold vinterdag tisser i bukserne – det varmer kun ganske kort.
Da dagen kom, hvor vi skulle afsted, følte jeg pludselig ikke lyst til at tage afsted, selvom min dejlige veninde Bitten skulle med, formåede min angst at tage over, og jeg blev pludselig utryg over, hvad denne uge måtte bringe mig. Pludselig virkede det velkendte kaos i mit hoved som en tryghed og de vante rutiner, den manglende energi meget mere tillokkende.
Heldigvis fandt jeg mit gammel stewardessesmil frem samt den indre styrke, og tænkte hvad er det værste der kan ske, jeg kan ikke få det værre.
Mindblowing tur
Sikke en Mindblowing tur, hvor jeg skulle lære fremmedord, som Bodybreezer, EFT – (emotionel stressfrigørelse/, Bodybalance, Basisk kost og hvor der gik “ged” i det hvergang vi fik lækker mad :-).
Jeg må indrømme, at mad fremstillet af ged har jeg tidligere gået en stor bue uden om, men efter denne uge har jeg sikkert spist halvdelen af denne skønne geds mælkeproduktion. Fra jord til bord blev virkelig synligt.
Vi var 21 kvinder afsted på dette kursus “En ordentlig oplader” og de eneste gæster på Trevizan, som ligger helt uforstyrret og fredfyldt.
Der er den smukkeste natur, bjergene i horisonten bagved, det buldrende dejlige middelhav 200 meter foran os, som nåes via en grussti, hvor vi bl.a. passerede geden på billedet, høns og en uberørt natur samt en smuk olivenplantage.
Kort sagt der var “ikke en skid”, der kunne forstyrre os, ingen udefrakommende ting at forholde sig, ingen butikker, ingen fristelser af gadehandler, isboder, travernaer etc.
Vi kunne træne uforstyrret og få tid og ro til fordybelse, da vi var de eneste gæster på Trevizan. Der blev serveret basisk mad til morgen og til frokost – dejlige sunde græske retter- lavet ud fra principperne i ALKALINE LIVING – en enkel guide til et sundt liv af Betina Delfs.
Dagsprogrammet var enkelt og det samme hver dag og herligt for mig som stressramt.
Vi startede hver dag Kl. 06.45-07.45 med gåtur i stilhed, efterfulgt af meditation på stranden og dukkert i havet, og derefter resten af programmet.
Ankomsten
Efter ankomsten om fredagen mødtes vi til frokost, og Betina præsenterede sig selv samt programmet for den kommende uge.
Jeg bed straks mærke i, at hun sagde “denne uge bliver Magisk for jer”.
Jeg havde meget svært ved at tage det magiske ind på det tidspunkt, stressen sad stadig højt i kroppen, lufthavnen, flyturen, alle disse ydrepåvirkninger havde taget bo i mig, og så lander vi midt i en ro og en stilhed, som pludselig virkede så skræmmende på mig.
Ærligt talt så tænkte jeg, at her holder jeg ikke et døgn.
Heldigvis ændrede det sig allerede om lørdagen, og da programmet først gik i gang nød jeg hvert sekund.
Imponerende at 21 kvinder, der er på hver deres indre rejse, formår at skabe plads til hinanden.
Tusind tak til alle, og ikke mindst min rejseveninde Bitten, der var med på denne tur, det var som at bevæge sig i en stor spejlsal fyldt med kærlighed og nærvær.
Det blev en fantastisk uge med så meget selvindsigt, godbidder til det mentale jeg, lækker basisk kost til kroppen og bl.a de udrensende lymfedrændende Bodybreezer øvelser.
Vi spiste det lækreste mad 3 gange dagligt, mit blodsukker blev stabilt, og jeg har ikke spist sukker eller brød eller pasta siden den 12. maj.
Miraklerne på Kreta
Så kom magien til mig og jeg oplevede følgende mirakler på kun en uge:
- Jeg fik en ny bedsteven, nemlig min krop, som jeg ikke har været venner med siden jeg var 19 år.
- Jeg tabte 2,5 kg.
- Jeg tabte mig 16 cm på hele kroppen, heraf 7 cm i tajlen.
- og det bedste jeg gik fra “pissesur” til “pisseglad” på en uge. En PH værdi på over 7,4.
- Bitten rejste også hjem med en masse små mirakler.
Jeg var “pissesur”, da vi ankom til Trevizan på Kreta.
Min PH værdi var udenfor skalaen, hvilket betyder at min krop er “pissesur”, men så kom endnu et lille mirakel, nemlig efter en uge med basisk kost, bodybreezer, ro til krop og hoved så blev PH strimlen lørdag morgen lilla – den mørkeste farve på skalaen og dermed over 7,4.
PH-balancen (syre-base) i blodet er lige så vigtig for vor sundhed, som f.eks. vores temperatur og sukkerbalance. Derfor bruger kroppen rigtig mange ressourcer på at holde blodet svagt basisk ved at deponere overskydende syre i muskler, bindevæv og organer. Det har store konsekvenser for vores sundhed, og det danner grobund for sygdom. Kilde: Betina Delfs.
Hvad er alkalineliving ?
Alkaline Living er udvilket af Betina Delfs, og som hun selv skriver på hendes hjemmeside:
Du får en slank og energisk krop, et højere niveau af velvære og en klar tankegang. Den giver kroppen mulighed for dagligt at udskille affaldsstoffer og syre, hvorimod vi ophober dem, når kroppen kronisk er for sur.
Body Breezer – er det en anden form for body tequilla ?
Nej 🙂 tilgengæld er det verdens bedste øvelser, og hvis du ikke gider at træne, og du kun vil nøjes med en øvelse, så er det Body Breezers, som du bør vælge. De forbedrer kredsløb og lymfestrøm.
De slanker, fjerner cellulitis, udrenser og forbedrer dit immunforsvar. Advarsel, udfør dem max. 2 gange om dagen, ellers bliver dine lår for tynde.
Kilde: Betina Delfs.
Jeg er igang med at teste den påstand, og der er bestemt noget om snakken, efter en uge har jeg tabt 2 centimeter på begge min lår.
Er sådan en uge vanedannende ?
Ja, i den grad og som én sagde, der burde stå på hjemmesiden “Advarsel: turen er stærkt vanedannende” og det bekræftes i den grad af, at deltagerene kommer igen år efter år.
De skønne kvinder Elsa og Ann var afsted for 12. år i træk. Det siger vist alt 🙂
Det er virkeligt også gået i blodet på både min veninde Bitten og jeg, og vi fortsætter vores nye livstil og gode vaner efter denne mindblowing uge, simpelthen fordi vi ikke kan lade være, og fordi vores kroppe vil det 🙂
Min krop er vågnet hver morgen kl 06.00, siden vi kom hjem og råber på gåtur i stilhed og rask trav, og hvis kroppen vil, ja så følger jeg med. Det bedste er at der er blevet ro i mit hoved og plads til, at jeg kan bruge min energi til at blive helt rask og dermed stressfri.
Bitten og jeg er blevet afhængige, og vi kommer helt sikkert afsted igen.
Jeg giver de allerbedste anbefalinger til Bettinna Delfs, hun brænder 100 procent for Alkalineliving, og det at hjælpe andre til et bedre liv, og den energi mærkes tydeligt, når man er i hendes nærhed. Hvis du en dag får muligheden for at gøre det bedste for dig og din krop, så tag med på sådan en tur.
Der er ture allerede igen til september, 3 uger, og nogle uger er allerede udsolgt til de “afhængige” :-).
Du kan læse mere om Alkalinelivingtur til Kreta her.
Sharing is caring
Kh
Vibbe
Dejlig læsning og dejligt, at turen har været så udbytterig og givet dig masse af nye redskaber med hjem i rygsækken. Knus fra Sus💕
Forfatter
Kære Sus
Mange tak for din kommentar og dejligt du var underholdt. Det var også en helt unik uge på alle planer.
Glæder mig til at fortælle mere til dig.
Knus Vibbe
Kære Vibbe, tusind tak for en helt igennem fantastisk beskrivelse af mit kursus, jeg er dig meget taknemmelig og klar til at motivere andre stressramte til et roligt sind og en aktiv dagligdag, masser af energi til dig 🙂
Forfatter
Kære Bettinna
Mange tak for din kommentar og de søde ord.Jeg er så taknemmelig for at have været med på dit kursus. Det var helt unikt på alle planer.
Og det gør mig så glad helt ind i hjertet, at du klar til at motivere andre stressramte til et roligt sind og aktiv dagligdag.
Det betyder alverden, når man er stressramt og har du brug for noget jeg kan bidrage med så sig endelig til.
Sharing is caring.
Knus Vibbe