Jeg er helt høj efter en fantastisk blognetværksaften.
Dette blogindlæg er skrevet med ydmyghed og samtidig med at jeg føler, at jeg har en adrenalinsprøjte pumpende konstant i min arm.
Jeg er så glad -og nej jeg har ikke vundet den gyldne million i Lotto- desværre 🙂 men til gengæld har jeg fået et unikt bloggernetværk og en indmeldelse i Dansk Journalistforbund. WAUW !
Torsdag aften var jeg til mit første netværksmøde for bloggere arrangeret af 3 skønne bloggere Dorte Bak, Camilla Steman Jensen & Lisbeth Kiel og udover deres meget smittende energi havde de guld i ærmet til os bloggere.
På vej hjem i bussen kunne jeg nærmest ikke være i min krop, jeg følte mit hoved stak ud af taget som en girafs lange hals– min krop nærmest kogte over med positiv energi og inspiration.
Aftenens program
Vi blev forkælet med 3 super inspirerende foredragsholder Sine Gerstenberg – Nordic PR Lead hos L’Oréal, Joakim Ditlev – Ekspert i Content Marketing, Danica Chloe Paetzold – professionel fuldtidsblogger på danicachloe.dk. og i min taske lå også den vildeste mulighed, nemlig en indbydelse samt en blåstempling af bloggere fra Dansk Journalistforbund til, at være med i deres faglige netværk.
Takket være Lisbeth Kiels indsats med at finde et fagligt stærkt netværk til bloggere, respekt og stor tak herfra. Det er en fuldstændig enestående mulighed at give 40 bloggere, som ikke opfylder de normale medlemskrav og vinduet for tilmelding er kun åben indtil den 1. feb.
Jeg greb straks denne unikke mulighed og idag er det officielt :
Jeg er blevet medlem af Dansk Journalistforbund med alt hvad det indebærer af juridisk hjælp, karrierehjælp, sparring, hjælp til markedsføringsloven, kurser, netværksmøder, fagdage og det kan blive endnu vildere eftersom der er mulighed for PRESSEKORT, hvis jeg ønsker det 🙂
Jeg har aldrig sagt det højt, men kunne jeg lægge min levevej om ville jeg prøve at gå efter journalistuddannelsen også selvom jeg, som min mor siger “har lidt med endelserne ” 🙂
Hvad betyder det egentlig at blogge ?
At blogge, er ligesom at have sit eget bladmagasin, hvor du gør det hele selv; skriver tekst, redigere, tager billeder, reklamere, har sponsorer, styr på rettigheder, det juridiske , regler til skat etc. det hele skal man selv navigere i og have styr på.
For nogle bloggere er det også seriøs forretning som de kan leve af og for mindre bloggere en supplerende indtægt og for mig “sagde hunden”, da endnu ikke har indtægter på bloggen, en hobby ved siden af mit fuldtidsarbejde.
Trods ofte manglende tid, blogger jeg fordi jeg simplethen ikke kan lade være og bare har lyst til at dele ud til jer læsere. Sharing is caring og kan jeg blot inspirere eller tage fat i et emne som kan hjælpe andre så er mission completed. Af hjertet en kæmpe tak til jer fordi I læser med på Byguldager.
Jeg drømmer da også en dag om, at min blog visuelt bliver stylet, bedre billeder, teksttyper og at den bliver større dvs. at jeg kunne tjene penge på bloggen, men det må aldrig blive så kommercielt, at min tekst ikke kommer fra hjertet og min ærlighed bliver sat på prøve.
Om jeg en dag når dertil må tiden vise. Jeg bliver ved, så længe jeg synes det er sjovt og ikke kan lade tasturet være og sidst men ikke mindst sålænge I skønne trofaste læsere har lyst til at læse med, så fortsætter jeg og igår blev det tydeligt for mig, at det handler om at forsætte med at skrive med hjertet og have en fest, når man sidder alene foran computeren.
Trods det, at jeg er 50 år var jeg i torsdags en af de “yngste“. En del af de andre bloggere var langt yngre end mig, men i blogverden er jeg en af de yngste, da jeg “kun” har blogget 1 år og de fleste igennemsnit 7-9 år.
Det viser, at der er plads til alle, så sidder du derude og har en lille blogger i maven så LUK DEN UD. Det er så sjovt og vi er mange, der gerne vil hjælpe.
Jeg håber det har været en fornøjelse for jer, at komme “behind the scenes” i bloglivet.
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at den faktuelle del af mit indlæg er lånt fra oplægget til gårsdagens arrangement.
Sharing is caring.
Rigtig god weekend til jer alle.
Kram
Vibbe
Hvor vildt spændende! Stort tillykke Vibbe. Klø på og udlev drømmen! Knus fra Sus💕
Forfatter
Mange tak skønne Sus , det gør jeg 🙂 Hav en fortryllende dag. knus vibbe
Kære Vibbe – sikke et flot indlæg og hvor er det dejligt at høre, at du har fået så meget ud af vores arrangement. Godt gået og god skrivelyst fremover også, kærligst Dorte
Forfatter
Kære Dorte,
Mange tak for dine rosende ord, det varmer helt ind i hjertekuglen. I var med jeres inspirerende arrangement med til at sætte ny energi ind på min skrive hardisk og det er jeg så taknemmelig for. Glæder mig til at følge din blog fremover. Kærligst Vibbe
Din glæde smitter fra tasterne ud igennem skærmen – det er dejligt at læse😀 Jeg går selv og tumler ret seriøst med idéen om uddannelsen i fagjournalistik (http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/fagjournalist). Den var måske værd at overveje for dig også. Held og lykke med det hele i hvert fald👍
Forfatter
Hej Line
Mange tak for din meget søde kommentar, det rammer lige i hjertekuglen.
Går efter din mavefølelse og lev din drøm ud. Vi skal huske at være her nu. Tak for linket jeg tager et kik på det og måske 🙂
Tak fordi du læser med på Byguldager.
Kh Vibbe
Hej Vibeke
Super indlæg om din oplevelse af arrangementet.
Ved du om de vil afholde et lignede arrangement igen?
Hvor kan man finde flere oplysninger om medlemskab og foreningen mv.
Er der en hjemmeside eller andet du kan henvise til?
På forhånd tak
Stella
Forfatter
Hej Stella
Mange tak for dine rosende ord. Ja de har planer om et arrangement i fremtiden. Vedr. medlemskab og foreningen kan jeg henviser dig til at skrive til Lisbeth Kiel – link i indlægget eller deres facebok side. Jeg inviterer dig på facebook.
Rigtig god aften og tak fordi du læser med på Byguldager.
Kh VIbbe
Hej Vibeke
Herligt med et energifyldt resumé fra dagen og godt at møde dig til opstarten på netværket. Du er godt på vej med din blog – du skal nok få læsere, de lækre grafiske detaljer og det med indtjeningen på plads, hvis du giver det tid og holder fast i din stil. 🙂
Mvh
Joakim
Forfatter
Hej Joakim
Mange tak for din opmuntrende kommentar og jeg vil lytte til dine ord og vil give det både tid og fastholdelse af min stil.
Rigtig god dag til dig.
Mange hilsner
Vibbe