bond babe

Så blev det søndag, som blev brugt henslængt i sofaen efter en sprudlende og herlig middag for skønne venner til kl 03 i nat.  Så berigende aften, men min krop og hoved har ikke fået fundet sin plads efter, at jeg endelig gav slip på mit meget fastgroet indre mønster sidste lørdag. Hele ugen har føltes, som en lang optakt til en influenza og er der stadigvæk.

Det, at give slip, har ligget så dybt i mig og været ekstremt hårdt for mig. Jeg har nævnt det lidt i flæng igennem den sidste uge og gør det også i dag, men det er for personligt og for dybt at berøre for mig i dag på sådan groggy søndag. Jeg lover, at vende tilbage, når tiden føles rigtigt for mig. Det kræver mod, som jeg ikke helt har endnu 🙂

Der var mange planer for denne søndag og kun én lykkedes – jeg så genudsendelse af min elskede “Downtown Abby”. Jeg knuselsker den serie og i dag løb der tårer. Er blevet så følsom med årene og tårerne havde ekstrem let adgang i dag. Bliver simpelthen så rørt over kærlighed, sammenhold, bånd mellem mennesker, det går lige i hjertekuglen. I dag var ingen undtagelse, jeg har små tudet hele dagen, og jeg toppede til genudsendelse af “Den Store Bagedyst”. Max pinligt :-))) så nu går vi over til at høre radio.

Dagens bedste nyhed læste jeg i Alt for Damerne- “Er modne kvinder blevet moderne ? ”

Anne Lise Kjær, internationalt trenspotter udtaler;

“Uanset om sensationen med den første 50 plus Bond- kvinde handler om at minde verden om, at kvinder stadigvæk er sexede over 50 eller kort og godt er et markedsføringsstunt fra filmfolkenes side, er det klart et positivt signal”.

YES og amen til det. Sådan. Der er nye toner på vej og håb for os 49 plus.

Og Anne Lise Kjær fortsætter med, at den nye model er med til at få andre værdier på banen. Menneskelige værdier. Det autentiske. At turde være sig selv.

Vi skal med andre ord væk fra det, der kan måles som tallet på vægten eller læses på dåbsattesten.

Med sådanne opmuntrende ord fra Anne Lise Kjær, vil jeg læne mig tilbage i sofaen og fortsætte mig nye sports gren “Rittersport, Faxekondi og Eurosport” glæde mig til plus 50 år.

Dagens grublerier afslutter jeg med en hyldest til to stærke danske kvinder Dorte Fals fra DR1, der stadig har skærm tid og Teaterdirektør Vibeke Windeløv.Stærkt gået af begge.

dorte falsvibeke vindeløv

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *