Dette billede lyver, for selvom det ser yderst festligt ud, og jeg har et smil på læben, så stemmer det ikke overens med, hvordan jeg har det indeni i min stresset krop.
Mine to skønne veninder Suanne og Eva og jeg går mange år tilbage, rent faktisk har vi kendt hinanden siden vi var 6 år, opvokset i samme by, kender hinandens familie, gået i skole sammen, spillet håndbold, gået til halfester sammen, (helt store hit man, når man kommer fra en lille jysk by :-)), haft nogle skønne ungdoms år sammen, danset til diverse discohit, haft John Travolta hængende på pigeværelset, holdt ferier, fulgt hinanden i tykt og tyndt og nu 45 år efter er vi stadig sammen. Helt unik og helt vidunderligt.
Og da Susanne fyldt 50 år sidste år var det helt oplagt, at vores egen Discodronning selvfølgelig skulle have billet til Musicalen Saturday Night Fever i Falkoner Salen med Silas Holst og co. og selvfølgelig med os ved hendes siden. Vi kan stadig nogle discomoves 🙂
Desværre kom stressen forbi mig og det gjorde der blev programændringer og weekenden blev til en hyggelig søndag istedet for drinks og dans om lørdagen.
Selv ikke min ubarmhjertige stress kunne få mig til at aflyse dette arrangement, alle havde vi glædet os så meget til at være sammen, og billetterne til denne fantastiske discofest, havde ligget og hygget sig i skuffen siden august måned og nu var dagen endelig kommet.
Vi indtog en rigtig lækker frokost på 42 Raw i Frederiksberg Centret, forsatte med kaffe i solen og sluttede dagen af med en suveræn discofest i Falkonersalen, dog med eneste minus, der burde have været fællessang og stå pladser 🙂 for musikken gik lige i de tidligere Discodronningernes ben 🙂
På papiret en perfekt søndag, men i mit indre energiregnskab en stor udgift, som gjorde min krop gik fuldstændig i minus på energi og overskud.
Da jeg kom hjem igår aftes var jeg så træt, at jeg ikke kunne stave til OL, total svimmel og med dundrende hovedpine, så jeg røg i drømmeland en times tid og jeg kæmpede stadig med efterdønninger, da jeg skrev dette indlæg.
Hvorfor brugte jeg mine sidste rester af energi på, at skrive dette blogindlæg ?
Tja… fordi teksten ville ud af mit hoved og fordi jeg synes det er så vigtigt at sætte fokus på, hvad Stress er for en størrelse, at gøre op med tabuet og fortælle, at det du ser på billedet og møder ude i offentligheden, ikke er en ydre statusopdatering af mig og ikke viser hvordan jeg virkelig har indeni. Stress er den usynlige sygdom.
Det viser blot, at jeg kan lægge en god makeup, og finde noget pænt tøj frem og sætte mig selv på “hold” et par timer og så tager jeg regningen bagefter, for et venskab på 45 år med disse to skønne kvinde, betyder nemlig lige præcis det, at man er holdt i hånden hele tiden og bare kan være den man er, og som et gammelt ægteskab kan vi være med hinanden i en forståelse og kærlighed der ikke kræver ord og forklaringer hele tiden.
Man er den man er.
I stor taknemmelighed til Susanne og Eva fordi I gjorde det muligt, for at mig at komme afsted igår.
Om lidt stikker jeg afsted på retreat i Odsherred i forbindelse med forløbet “aldrig mere stress igen”, det bliver 3 dage med gruppen i mindfullness, i stilhed og med et dybt kig på, hvad vi har med i “bagagen”.
Der er både forventningsglæde i kroppen og nervøsitet, for selvom det lyder idyllisk, så skal det indre på arbejde.
Sharing is Caring.
Knus
Vibbe
Hej Vibbe.
Tak for din ærlige deling omkring din stress. Jeg kender det godt. Har selv været nede med stress ad 2 omgange. Og det er ikke for sarte sjæle!!!Anvender også daglig praksis m.meditation og mindfulness. Og tapping som noget nyt, når jeg har det allerværst. Gad vide, om du er i familie med Bente Guldager?? I så fald er hun kusine til min mor😊 Hav en skøn mandag og pas godt på dig selv❤ Kærligste tanker Karen
Forfatter
Kære Karen
Mange tak for din kommentar og det varmer mit bloggerhjerte at du læser med, tak 🙏
Ja desværre kender du også til stressens grimme ansigt. Det er en hård nyser at passere. Vi benytter de redskaber vi har når det er allerværst – jeg har desværre ikke prøvet tapping men har længe luret lidt på det 🙂 spændende .
Hvor sjovt du er i familie med en Guldager , jeg kender desværre ikke Bente Guldager men måske vi er i familie et sted derude 🙂
Jeg stammer fra Randers og havde familie i Århus også.
Rigtig god dag til dig og sender dig en masse gode og nærende tanker fra terapi haven i Odsherred .
Kærlig hilsen
Vibbe
Kære Vibbe
Tak, fordi du tog dig overskud til at svare på mit indlæg. Min relation til Guldager familien er sporadisk og gennem min mor, der jævnligt besøgte Bentes mor i Laurbjerg. Hun døde for over 20 år siden. Mors kusine har giftet sig til navnet Guldager og de bor i Randers. Så måske er du i familie m.os? Anyway, nu må du få slappet godt af de næste dage i Odsherred. Lyder rigtig spændende m.terapihave😊😊 Jeg har for år tilbage læst Signe Wennebergs bog om terapihaver. Hjalp mig gennem en vanskelig tid m.stress dengang. Så rigtig god uge til dig, er sikker på, det bliver godt for dig igen❤ Kærligste tanker Karen😊
Kæreste Vibbe,
det er mig der takker. For at du er min veninde. For et fantastisk blogindlæg.
Jeg måtte fælde et par tårer til sidst for jeg ved præcis hvad du går igennem lige nu. Jeg var der selv for 4 år siden. Det er en frygtelig tilstand at være i for folk udenfor forstår det ikke.¨
Det vigtigste er, at du er tro mod dig selv. Har du ikke dig selv, har du ingenting! Så lad være med at please andre end dig selv som du har det nu.
Du kan først være noget for andre, når du kan være noget for dig selv. 🙂
Hav en fantastisk retreat – nyd tiden alene – tag den med ro – så kommer den gamle Vibbe lige så stille tilbage <3.
Stort knus
Eva
Forfatter
Kære Eva, af hjertet tak for din rørende og åben besked. Det går lige i hjertekuglen 🙂
Ja desværre har du også været i stressens favntag men jeg kan også se du er kommet godt igennem og er rigtig god til at mærke efter hvad du har brug for .
Respekt for det og jeg lurer dine tricks af 🙂 Pas godt på dig selv min kæreste veninde.
Kærlige knus
Vibbe
Kære Vibbe
Tak for de søde ord. Du ved, de er gengældt💕
Jeg er så taknemmelig for, at det lykkedes os at gennemføre arrangementet – og især fordi at intet er for givet. Det gælder alt her i livet. Alt kræver pleje, og det gælder såvel helbred som venskaber.
I weekenden fik vi plejet venskabet. Men som Eva skriver, du kan først være noget for andre, når du kan være noget for dig selv. Og netop det kan jeg høre, at du er ved at have fokus på og får en masse reskaber til. Så det skal du nok få styr på i den proces, du gennemgår nu. Jeg er fortrøstningsfuld, for du er en klog og stærk kvinde. Og så skader det heller ikke, at du også har humoren på din side😊 Selvom du får nogle knubs undervejs i livet, så har du en fantastisk evne og vilje til at vende tingene positivt. Du er en fighter👊 Jeg tror, dit store konkurrencegen slår igennem, uanset om du står på en badmintonbane😜 eller i livets arena.
Vi, dine veninder, står parate til at lytte og hjælpe dig, og vi holder af dig “just the way you are”❤️
Stort knus fra den gamle disco dronning💃😘