At fylde 50 år

FullSizeRender-2

At fylde 50 år er en igangsætter af tanker.

Kan man se det tænkte jeg, da jeg vågnede dagen efter min 50 års fødselsdag.

Det var onsdag den 27. januar 2016, dagen efter jeg ramte de 50 år.

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig?

At nu ville årene indhente mig giver mig synlige tegn, de mange byture, de mange år som stewardesse i 10 kms højde og i et metalrør med nedsat luftfugtighed, de mange festcigaretter, mine ungdoms år, hvor jeg grillede mig under solariet til op til 3 gange ugen op til halfesten. Hellere rød i hovedet end blåhvid. Rød gik bedre til 80’ernes permanent.

Søgen efter synlige tegn

Jeg søgte ubevidst efter synlige tegn på de 50 år, som om  regnskabstimen var kommet.

Jeg måtte dog konstatere, at sporene heldigvis ikke kommer som en tyv om natten og på vej på job stødte folk heller kke ind i mig, jeg var endnu ikke blevet usynlig.

Ja jeg er mærkelig i mit hoved indrømmet, men min angst var at vågne op rynket, poset, nedfaldet og helt usynlig.

Burde booke en samtale med én, som har en uddannelse i at rydde op i andres tanker 🙂

Beslutningen om at holde 50 års fødselsdag

Helt frem til nytåret, så jeg absolut ingen grund til at fejre min fødselsdag. For første gang i mine leveår ville jeg ikke fejres med en fest.

Mine veninder forstod absolut ingenting.

Især min barndomsveninde Susanne var målløs ” ingen fødselsdagsfest?”

Dig som altid holder en fest ved en given lejlighed og nu runder du de 50 år og næh nej, og så skal vi ikke fejre dig ?”

Den bemærkning lod hun falde i december til vores julefrokost og det sad fast i mit bagkatalog resten af december og jeg forstod faktisk heller ikke selv, hvorfor jeg ikke ville holde fest.

Det skulle blive 2016 før det ramte mig og jeg for alvor tænkte ” jeg skal da klart se mine dejlige veninder til fødselsdag” og sådan blev det heldigvis og STOR tak til skønne Susanne for “sparket”.

Den fødselsdag ville jeg på ingen måde have været foruden.

50 års fødselsdagen x 4.

Jeg er så taknemmelig.

Der var dobbelt fejring på jobbet om fredagen, vi var to som fyldte 50 år og vi blev fejret med frokost med kollegaerne.

Om søndagen var der fødselsdag for hele familien med alt, hvad den kunne trække af svineplatte til frokost og bowling.

føds

 

Morgenvækning kl. 06.00 !

Selve fødselsdagen var tirsdag den 26. januar og min skønne mand Frank havde også taget fri den dag. J

eg var overbevidst om, at så skulle vi hygge og sove længe, men ak noget var på vej, da vækkeuret ringede kl. 6 om morgenen!!! HVAD ???

Eftersom vi var alene hjemme måtte han gå til biddet og fortælle mig, at der ville ske noget kl. 7.

Så jeg kunne bruge tiden på at gå i bad og gøre mig klar for jeg måtte ikke komme ned i stuen før kl. 07.

Af hjertet tak for det, for jeg er ikke typen, der laver en “Dronning Margrethe “og slår en fletning op og glider i en morgenkåbe. Har hverken langt hår eller morgenkåbe.

Så jeg nedlagde nattens “parabolantenner” og lagde en let makeup og blev kaldt ned i stuen kl. 7, hvor jeg blev overrasket af 15 morgenfriske venner, der sang fødselsdagssang og råbte hurra…..

Hvad mere kan man ønske sig ? Resten af dagen forsatte med forkælelse fra min kære mand, spa i Skodsborg, sushi til aften. uhmmmm..

Så da jeg vågnede onsdag morgen og konstaterede, at jeg stadig lignede mig selv var det med et lettelses suk og med et kæmpe forventningssmil på, for om lørdagen ventede der 14 dejlige veninder til Cocktail party, alle med en lille fejr i hatten.

fødselsdag 2

Cocktailparty for veninderne

Min mand, min bror og en god ven var sat stævne i køkkenet og ingen af os piger skulle røre en finger, tre retter mad krereret af Frank himself, vinen blev skænket og der blev piftet og flirtet med de 3 skønne mænd.

Smukke, rørende taler blev holdt ,sange blev sunget, der var en inderlighed og kærlighed til livet og til hinanden den aften, at jeg stadig kan mærke det. Wauw.

Sikke en fødselsdag, den bedste fødselsdag nogensinde og da jeg lagde min små buttede kinder på puden og kiggede på verdens bedste mand var jeg både småberuset af livet, min mand og ikke mindste af at have verdens bedste veninder, familie og venner.

Jeg er dybt taknemmelig og så kan de næste 50 år bare komme an for jeg er så klar på at fylde rund igen og jeg håber, at der bliver ligeså meget fut i mig som når jeg runder de 90 år.

Masser af god energi og kærlighed til dig

Vibbe



 

 

 

FÅ MINE SENESTE BLOGINDLÆG

Få mit seneste indlæg direkte i din indbakke ved at indtaste dit navn og e-mail.

Når du tilmelder dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig mails med nyheder, tilbud og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.