Stress, sygemeldt og dagpenge

Kære læsere

Vi bliver udfordret lige nu, en tung tåge har lagt sig over os.

Jeg er desværre blevet sygemeldt med stress, og min mand er på dagpenge, velkommen til vores nye hverdag.

Derfor har jeg været stille på bloggen den sidste uges tid for desværre, er jeg for 2. gang nede at bide i stresstæppet. Jeg kunne simpelthen ikke holde facaden oppe længere, og min “rygsæk” kunne ikke bære mere, så jeg knækkede fuldstænding sammen i sidste uge. Første gang jeg blev sygemeldt var i sept. 2014, og nu tager jeg så en omgang mere…..hmmmmmmm.

Som tidligere stewardesse havde jeg ellers kunnet køre igennem med facaden “smil og tag imod “ ganske længe, men det fik psykologen, som ikke havde set mig siden august 2016, sat en gevaldig stopper for.

Hvorfor knækkede jeg så nu ?

Tja det skyldes mange ting, og nogle vil for altid forblive private, men en af årsagerne er bl.a., at min dejlige mand desværre mistede sit job i september og pr. januar 2017 var lønchecken skiftet ud med dagpenge, og da vi har en rimelig kort historik sammen, kendt hinanden i snart 4 år, husejer i 3 år og gift 1,5 år, er vi saftsume sprøde i økonomien og huslån.

Så jeg har synkron sovet sammen med min mand, hvilket betyder interval sovet pga. diverse bekymringer om fremtiden, hus, børn etc.og selv været super bange for at miste mit job. En sprødhed så tynd som pergamentpapir.

I torsdags (den 9.februar) blev jeg så desværre sygemeldt for de næste 3 måneder, og efter lægens og psykologens vurdering er det ikke til forhandling. Jeg skal ned i zen og finde roen og balancen igen, så jeg kan blive helt stressfri.

Efter samtale med lægen/psykologen har jeg besluttet at følge deres råd vedr. at tale åbent om det at være sygemeldt med stress for 2 gang, og hvad det gør ved en, blot det ikke stresser mig, og det affødte min idé med at dele det her på bloggen med jer kære læsere.

Total grænseoverskridende og eftersom det er anden gang, at jeg går ned med stress synes jeg også det er så pinligt, så flovt og hvad tænker andre ikke, ” 2. gang hun går ned med stress ?”, ” Har hun ikke lært noget første gang?” og sådan har mit hoved kværnet lige siden, som en gamle grammofonplade der er gået i hak.

 

2. omgang med Stress

Nu skal der undskyld sproget – sgu være forbindelse til hoved og krop, det er helt ned i kroppen og lytte efter.

Jeg har opsagt “centralstyringen “på øverste sal og frataget mit hoved  magten.

Helt ærligt; 

er det da mega grænseoverskridende at lukke jer læsere ind i mit indre stressunivers og gør mig selv sårbar, men jeg har tænkt det godt igennem og mærket efter samt vendt det med lægen/psykologen og de har nikket bifaldende og sagt er du klar over, hvor mange der desværre er sygemeldt med stress som dig og hvor vigtig det er åbne op overfor den “usynlige sygdom“, som rammer så mange mennesker hvert år.

Jeg vil åben og ærligt dele de tanker og følelser der opstår både af de gode, men også af de helt vildt mærkelige, der vil dukke op undervejs.

Der er ingen plan eller struktur på, hvad jeg vil skrive, det bedste billede jeg kan give er at det vil være ligesom man følger en person, der har taget et træningsforløb hos en personlig træner.

Før efter billeder ?

måske, men det er jo den usynlige sygdom, så det kan ikke altid ses på ens udseende.

Udover at det for mig bliver en helende process håber jeg inderligt også, at kunne hjælpe /inspirere bare én person derude i samme situation til at være åben omkring sygdommen og dermed opnå større forståelse for, hvad det vil sige at være sygemeldt med stress.

Jeg ønsker, at sætte fokus på det tabu omkring det at få stress, som jeg desværre oplever stadig er i vores samfund i dag og at det ikke er flovt at få stress, at man ikke er svag og at det kan ramme alle uanset, hvor stærk man er i psyken og personligheden.

Stress – DEN USYNLIGE SYGDOM,

sådan oplever jeg sygdommen og jeg er sikker på, at andre stressramte også har haft den følelse, at det ville være meget nemmere at have et ben i gips, så kan andre se det og man selv ved, hvorlænge det tager.

Mit mål er at blive helbredt og komme styrket ud af stressen og hvordan mit “træningsprogram” ser ud for de næste 3 måneder ved jeg ikke endnu. Der summer en masser, og der er både hjælp udefra og fra mit dejlge netværk og ikke mindst har jeg en fantastisk arbejdsplads der forstår og giver plads.

Lige nu er medicinen ganske simpel -Lyt til kroppen, ro, ro og gør kun ting jeg har lyst og overskud til, hvilket lige for tiden er at sove, gå tur og dyrke yin yoga.

Jeg håber du har lyst til at følge med, måske er du selvstressramt for anden gang, måske kender du der er eller måske er du blot nysgerrig på, hvad der rører sig i en krop/hoved, der har kørt i overhalingsbanen uden benzin alt for længe.

Har du lyst til at dele din historie, har du et godt råd, eller lignende så er du så velkommen til at dele i kommentarfeltet.

Ihverftald et stort velkommen til “Min stress” og tak fordi du følger med på Byguldager

 

Sharing is Caring

Knus og kram

Vibbe

 

11 Comments on Stress,sygemeldt og dagpenge

  1. Helle
    17. februar 2017 at 8:42 (1 år ago)

    Hej Vibeke,
    Stort at du går online med din historie, tror det bliver lærerigt for mange.
    Tak for at du deler.
    Knus og solskin til dig.

    Svar
    • Emmavibbe66
      17. februar 2017 at 11:16 (1 år ago)

      Kære Helle

      Afhjertet tak for din dejlige kommentar. Det krævede mit mod at krydse denne grænse men når jeg læser din kommentar og andres på Facebook er det, det hele værd.

      Masser af solskin til dig og tak fordi du følger med bloggen. Håber du har det dejligt i Frankrig.

      Kh Vibeke

      Svar
  2. Louisa
    20. februar 2017 at 17:47 (1 år ago)

    Jeg ønsker for dig, at din åbenhed også vil styrke dig igennem forløbet. Jeg takker ihvertfald for den!
    Mvh Louisa

    Svar
    • Emmavibbe66
      20. februar 2017 at 18:56 (1 år ago)

      Kære Louisa
      Mange tak for din kommentar og fordi du følger med på byguldager. Det giver mig lige præcis styrke til at skrive videre og være åben når det bliver modtaget som du gør.
      Ønsker dig en dejlig aften.
      Kh
      Vibbe

      Svar
  3. Jytte
    21. februar 2017 at 7:36 (1 år ago)

    Du er så meget i mine tanker, dejlige kvinde. Det er fantastisk, det du gør her og jeg er sikker på, du hjælper mange. SÅ vigtigt at være åben m netop denne sygdom. Sender masser ag varm energi og kærlighed din vej. Knus Jytte ❤️❤️

    Svar
    • Emmavibbe66
      21. februar 2017 at 11:17 (1 år ago)

      Kære Jytte
      Hvor er du bare skøn og hjertevarm. Mange tak for dine helende tanker og energi. Det er lige præcis det der gør at jeg fortsætter med at åbne. tak or dig og fordi du følger med på bloggen.

      Knus Vibbe

      Svar
  4. Helle Vejborg Nielsen
    21. februar 2017 at 20:37 (1 år ago)

    Kære Vibbe.
    Tænker det rammer mange aktive og initiativrige mennesker på et eller andet tidspunkt. Jeg har selv været der for få år tilbage. En dag kunne jeg ikke stå ud af sengen, min krop nægtede at samarbejdede – en meget mærkelig oplevelse. Jeg kan ikke fortælle dig hvad der er det rigtige for dig at gøre, men i mit tilfælde valgte jeg at opsige mit job – dog først efter et års tid efter min tilbagevenden. Der var stor arbejdsløshed i min branche på det tidspunkt, så det var meget angstprovokerende. Jeg var også lige blevet skilt og stod for første gang med økonomi og budgetter og guderne må vide hvad for første gang i mit liv. Hen ad vejen lærte jeg at sige pyt, jeg lærte at spørge mig selv, om der var nogen der ville tage skade af at jeg sagde nej. Jeg lærte i det hele taget, at mærke efter hvad jeg havde lyst til og ikke vælge ud fra hvad jeg mente var andres ønsker og derved tilsidesætte mine egne behov. Alt det her er lettere sagt end gjort, men jeg har det pragtfuldt i dag og fik ad krinkelkroge og omveje, det drømmejob jeg ikke engang anede var mit drømmejob. Jeg håber du lykkedes i din helingsprocces og kommer styrket ud på den anden side.
    Knus – en gammel gymnasieveninde

    Svar
    • Emmavibbe66
      22. februar 2017 at 14:50 (1 år ago)

      Kære dejlige gammel gymnasieveninde,
      Jeg blev helt rørt over din mail. Hvor er du bare sød og hold da op du har selv været der big time kan jeg læse.
      Det er vildt mærkeligt at miste sin kontrol over sin krop, min plejer at være fuld af energi og indrømmet nok lidt over gennemsnittet hvis jeg skal tro min veninder, der flere gange har udbrudt “hvordan får du energi” til alt dette ? tja det er jo min DNA og derfor er det så hulens svært lige nu at acceptere men det skal jeg. Jeg har en fantastisk opbakning fra min arbejdsplads som hjælper og støtter mig.
      At jeg så lige oveni også har en mand på dagpenge så økonomien rammes rigtigt hårdt er ekstra oveni og han er også en med krudt i rumpetten. Så der er muntert i det lille hjem, en der kravler på væggene af energi der ikke bliver brudt på job og mig der kravler med fordi jeg ikke kan finde ro 🙂

      Gør mig så glad i hjertet at læse at du har fundet din vej i livet og dit drømmejob, ja man ved ikke altid hvad der venter bag den næste dør vigtigste er at man tør åbne den. Stort tillykke til dig for at vende det hele og komme styrket ud af det . Det er også min mission.

      Kæmpe knus til dig

      Svar
      • Helle Vejborg Nielsen
        24. februar 2017 at 12:45 (12 måneder ago)

        Du skal også nok komme ud på den anden side. Men du kommer nok ikke uden om “nej” og “pyt” 😉

        Svar
  5. Susanne
    27. april 2017 at 20:37 (10 måneder ago)

    Sikke dog dejligt st flere og flere er med til at bryde tabuet 🙏🏻 Tak for det 😊 Det er så super vigtigt.
    Jeg selv blogger også lidt om samme emne, mest ar mine egne terapeutiske grunde, men i den grad også for at dele ud af erfaringer.
    Og det er også 2. omgang sygemelding for mig. Men jeg ser det lidt som en version 2.0 😉 Der er ting jeg ikke var klar til at se på i første omgang, så nu kommer jeg er spadestik dybere.

    Alle de bedst hilsner med på din vej tilbage til livet 😊

    Svar
    • Emmavibbe66
      28. april 2017 at 7:26 (10 måneder ago)

      Kære Susanne
      Mange tak for din kommentar og for din åbenhed. Dejligt du også blogger om stress således vi kan være med til at slippe det tabu stress er omgivet af.
      Jeg glæder mig til at følge din blog.
      Helt enig version 2 giver en klarhed som version 1 ikke havde. Godt udtryk med version 2. det kan godt være jeg låner det 🙂

      Masser af knus og positiv energi til dig.
      Vibbe

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *