Stress af med ansigtsrefleksterapi

På min vej imod at blive stressfri har jeg taget nogle valg, og jeg glæder mig til at fortælle jer om dem, men for ikke at “overloaded” jer fuldstændig med mine tiltag, har jeg valgt at servere det i små bidder, lige som jeg har lært ,at sådan spiser man en elefant 🙂

Velkommen til mit første tiltag.

Fokus på Ansigtsrefleksterapi

I tirsdags var jeg til en prøvebehandling på ansigstrefleksterapi hos Anne Dorte Wæver i Center for Refleksterapi på Frederiksberg, og jeg kan ikke få mine arme ned, og det skyldes udelukkende det, som min krop fortæller mig, – den har fundet ROEN.

Anne Dorte fra Center for Refleksterapi

Som I kunne læse om i mit sidste blogindlæg “Festen der varede i 3 dage”, var jeg som en mus på en varm kogeplade, der havde taget speed.

Derfor glædede jeg mig som et lille barn til at prøve Ansigtsrefleksterapi, som jeg var blevet introduceret til af den skønne Hanne fra Dahl PR, som havde inviteret mig med til en infoaften, som Anne Dorte afholdte.

Undskyld krop

Jeg har virkelig udsat min krop for mange forskellige behandlinger igennem mit liv, grundet min discusprolaps, underlivssmerter, slidtage i mit knæ.  Kroppen har været udsat for de mærkeligste ting, fra sugekopmetoden, til en selvlært kineserdoktor, som havde klinik ovenpå hans Kineserrestaurant , behøver jeg sige mere 🙂 og til også de helt almindelige behandlinger som kraniosakralterapi, akupunktur og zoneterapi.

Når man har ubalancer og smerter, så går man langt for komme smerterne til livs –  tro mig, jeg har været desperat for at slukke uroen og holde smerterne nede.

 

Ansigtsrefleksterapi og mit stress

Denne gang med stressen buldrende i min krop har dog været helt anderledes, jeg har simplethen ikke haft kræfter og lyst til  at prøve nye behandlinger.

Mine kræfter er blevet brugt på få ro på øverste sal og i takt med, at der kommet ilt til min hjerne igen, er jeg gået stille og roligt i gang med at helbrede min krop og få balance i mit stærk overbelastede nervesystem.

Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke byder min krop flere prøvelser, den bestemmer og jeg lytter, og derfor kom introaftenen, som sendt fra himlen. Og ja selvfølgelig var jeg spændt som en flitsbue på, om min krop og jeg ville kunne tage imod den behandling.

Hvad fik jeg ud af min prøvebehandling ?

Meget mere end jeg havde drømt om, og det er den mest behagelige behandling, jeg har prøvet i mit liv, bevares det kan nive lidt, når hun får fat i ubalancerne – (læs det var der så i det meste af mit ansigt :-)).

Man ligger på en briks med et varmt tæppe omkring kroppen og den yderst behagelige og omsorgsfulde Anne Dorte går blidt igang med behandlingen, som består af lette tryk/træk i ansigtet. Der arbejdes i stilhed, og har man lyst til at tage en lur, så følg kroppen, for det er vigtigt, at kroppen tager imod på bedste vis.

Vi talte en del undervejs, eftersom det var min prøvetime, og der var mange spørgsmål.

Jeg har allerede booket en tid på mandag, for med den effekt jeg allerede har fået efter min første behandling, har jeg simpelthen svært ved at beskrive effekten uden at det lyder som en overdrivelse eller som betalt reklame.

Mine positive eftervirkeninger her tre dage efter

  • Jeg fandt roen og sov igennem hele natten
  • Min kløen omkring mit øre/ kæbelinie, hvor jeg kan klø, indtil der kommer blodsmag i munden, og som jeg har haft i mange år og ikke fundet ud af hvorfor – har været helt i ro siden.
  • Ubalance i skjoldsbruskkirtlen, knæ og hofte lokaliseret og i bedring.
  • Mit daglige indtag af mørk chokolade, chokoladejunkie ,vi taler 50 gram igennemsnit om dagen på det sidste er væk, og jeg har ikke haft trangen siden.
  • Det allerbedste, der er kommet “lys i mit hoved” – jeg tror på, at jeg kommer ud af mit stress og mine ubalancer, ved at tilføre denne behandling til min helbredelse,

Anne Dorte har desuden speciale i udbrændthed og stress og har selv været sygemeldt med stress, så jeg er mødt med en stor forståelse.

Har du fået lyst til at en prøvebehandling og bor du i nærheden af Frederiksberg, så er der Åben hus i aften  torsdag den 4. maj fra kl. 18.00-21.00.

Center for Refleksterapi, Suomisvej 2, 1927 Frederiksberg – mobil 2728 7335 – Anne Dorte Væver.

Du kan læse mere om ansigtsrefleksterapi her:

Rigtig god torsdag og masser af lys og kærlighed til dig.

Sharing is Caring

Kh

Vibbe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *