Mit Stressbjerg var højere end jeg troede

Helt ærligt så troede jeg, at jeg kunne kontrollere min stress meget bedre end første gang og at min vej op ad stressbjerget ville forekomme langt nemmere, men nej, faktisk føles bjerget endnu højere end sidste gang.

Min erkendelse af, at jeg er sygemeldt med stress, har mit hoved åbenbart ikke registeret før i går (lørdag), hvor jeg virkelig blev kropsligt ramt, grundet alt for mange handlinger, ting der var planlagt længe før, som jeg troede jeg kunne, og selvfølgelig gjorde, selvom der blev talt højtlydt til min fornuft fra psykologen i tirsdags.

Min udfordring og som jeg er ret sikker på, at andre stressramte også kender til, er en enorm uro i kroppen og en konstant søgende i handlinger og aktiviteter for at slukke den.

Jeg troede at jeg kunne handle mig ud af uroen, mit mønster er jo at være igang hele tiden, at tage aktion og så bliver jeg bedt om det modsatte, nemlig at finde roen, at slappe af og erkende, at stressen har indtaget min krop.

Indtil i tirsdags har jeg snydt mig selv i sådan en grad, at min krop måtte udsende “nødsignaler”.

Efter en gå tur rundt om søen, kom en svimmelhed, som jeg slet ikke havde oplevet før og sammen med en umådelig træthed, blev jeg sendt til tælling.

Søvnen var ikke overraskende, da jeg havde sovet med et intervalniveau, som ville gøre enhver cykelsprinter misundelig.

Sendt til tælling

Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle samle kræfter til den afsluttende samtale med psykologen få timer senere. Det var hende, der sygemeldte mig og som ikke havde set mig siden august 2016, da vi mødtes for nyligt.

Sammen med min dejlige mand fik jeg stablet mig på benene, og han måtte køre mig ind til byen. Det var en storgabende slatten mig, der bogstaveligt blev læsset af lige foran klinikken.

Jeg storgabte mig igennem vores meget brugbare samtale, hvilket psykologen fandt helt naturligt og nærmest bifaldt, fordi min krop nu endelig var ved at sætte i parkeringsgear istedet for 5. gear.

Det stoppede dog desværre ikke mit hoved, der blev ved med at producere tanker som  “jeg skal handle mig ud af stressen” , “jeg skal kompensere”,  “jeg skal rydde op”, “jeg skal lave noget der retfærdiggøre, at jeg er hjemme” osv.

Fodboldkamp og venindebesøg – “aftalt spil” i 2016

Jeg valgte, at lytte kortvarig til psykologens ord, da jeg havde en julegave og et venindebesøg i fra Jylland i kalenderen, som var aftalt i 2016 og som jeg havde glædet mig til, som et lille barn.

Min dejlige bror, min skønne jyske veninde og jeg skulle i Parken og se Europa League Sekstendedelsfinale, FCK mod FT Ludogorets .

Fantastisk julegave til en som kun har været i Parken en gang, for mange år siden.

Med de skønneste i Parken FCK kamp

Dejligt billede, men som jo ikke viser, hvor mange indre kræfter, det kostede at komme dertil og hvad der ventede bagefter.  Det var frem med stewardesse smilet og på med lipglossen og så sige til kroppen “nu arbejder du med for en kort stund” og så tager jeg “balladen” bagefter og den kom så igår lørdag og jeg er siden gået helt i hi og laver absolut intet udover at skrive dette indlæg.

Lyset blev tændt

Klarhedens lys ramte mig med fuld styrke fredag morgen, da jeg jeg læste psykologens konklusion på mig. Mailen blev sendt både til min chef og jeg. Da jeg læste det, var min første tanke “hvem er det hun skriver om, stakkels vedkommende” og det ramte lige i ansigtet, da jeg forstod, at det var mig, som hun beskrev.

De rammende ord fra tilbagemeldingen/konklusionen fra psykologen:

” Jeg kan desuden høre, at det er svært for Vibeke at falde til ro hjemme herunder den første del af sygemeldingen. Dette er fuldstænding normalt for en person, der lige er blevet sygemeldt med stress. Denne driver stadig mod præstation, ikke mod hvile og afslapning. Dette er imidlertid fuldstænding afgørende for processen i en sygemelding og dermed længden af denne, at den sygemeldte med stress falder til ro og begynder at give slip og opgiver tanken om at handle sig ud af stressen. 

Stress er en “mental influenza”,  en overbelastningstilstand, som er opstået som følge af over-præstation. Derfor skal der være masser af hvile, søvn og restitution specielt i de første faser af sygemeldingen. Ellers vil der være en risko for en længere sygemelding, risiko for tilbagefald……”

og sådan fortsatte mailen. AV AV.

Min U-TURN

Lige der stod det helt tydeligt for mig, at det er NU jeg skal stoppe op og gå den rigtige vej og tage fat i roen ellers vokser mit stressbjerg, og så får jeg endnu sværere ved, at komme om på den anden side af bjerget.

MIn kommende behandling “Aldrig mere stress igen “

Jeg er så heldig, at jeg skal starte et forløb mandag den 6. marts hos StresslægTrine Rønnov, Speciallæge i almen medicin med egen klinik fra 2002 – 2016. Certificeret psykoterapeut og supervisor og mindfulnessinstruktør.

Adrig mere stress igen;

hedder forløbet, som er et forløb på 4 måneder og som jeg glæder mig så meget til. Jeg er i den grad bakket op at mit arbejde og egen læge til at komme på dette forløb og er så taknemmelig for muligheden. Og jeg vil lukke dig, kære læser,  ind i forløbet ,for som jeg altid slutter af med  “Sharing is caring” og måske kan det inspirere/hjælpe dig.

Vil du vide mere om dette spændende forløb, min redningsplanke, så tryk gerne på linket “Aldrig mere stress igen“.

Min vigtigtiste opgave indtil start mandag den 6. marts, er at komme helt ned i gear og det betyder ro, hvile, ingenting i kalenderen, vær i nuet – lav kun noget jeg har lyst til og så rigeligt med søvn.

Så med kroppen i bakgear vil jeg slutte af med disse kloge ord fra en veninde

“De værste kriser, er gaver pakket ind i det grimmeste papir”

og tage dem med på min rejse til “aldrig mere stress” og se stressen som en gave til udvikling istedet for en afvikling af mig.

Sharing is caring.

Knus

Vibbe

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *