Min træningsengel

Jeg har fundet min træningsengel og jeg er så lykkelig for, at Bettina krydsede min vej og at vi er blevet træningsmakkere.

Hun er oprindelig uddannet ergoterapeut, har arbejdet med børn og unge i mange år, og har trænet hele sit liv, nærmest alle former for sport, og hun elsker styrketræning.

Bettina og jeg mødte hinanden i min gå gruppe “Gå med By Guldager” den 25. september. Det har nu udviklet sig til, at vi styrketræner sammen, dvs. hun har været så sød at dedikere alle sine pædagogiske evner og hendes fantatiske viden om træning og undervisningstalent til mig.

VIGTIGT MED EN TRÆNINGSMAKKER

Jeg har ikke været i Fitness World siden den 10. feb. 2017, hvor jeg blev sygemeldt med stress.

Det er 8 måneder siden jeg stemplede ind sidst ,så jeg var noget spændt, da jeg mødte op i torsdags for at træne med Bettina for første gang.

Det betyder ALT for mig, at vide at Bettina står og venter på mig, og man svigter ikke sin makker. Endvidere ved at jeg at vi får trænet igennem, jeg får større kropsforståelse og samtidig får vi os en masse grin.

Jeg ved gennem min gå gruppe, at det betyder alverden, at vide at der er nogle, som venter på en ellers er det 1-0 til SOFAEN. Der er rigtig mange, der kan have gavn af en træningsmakker, derfor anbefaler jeg, at du spørger rundt og måske finder et nyt venskab?

Bettina har vist sig at være min trænningsengel. Hendes viden om kroppen gør, at jeg føler mig i så trygge hænder og hun guider og hjælper mig til de øvelser, som jeg kan lave med den vanvittige stive krop jeg har.

Lad os bare sige  det som det er 🙂

Der er meget at tage hensyn til, en ryg der opereret for en diskusprolaps, gamle slidte håndboldknæ, en krop så stiv som et bræt efter 5 måneders stress og det krydret med min utålmodighed 🙂

Helt ærligt; så har jeg aldrig helt forstået fidusen med styrketræning, da jeg hellere vil spille alle former for boldspil, men det kan jeg ikke, hvis jeg ikke er i form og har styrke.

Derfor har jeg viget udenom styrketræning

Jeg ved det godt og jeg floves også og trækker gevaldig på smilebåndet ved erkendelse af, at jeg har haft nedenstående forstillinger om styrketræning:

”Jeg vil ikke være større “, Jeg vil ikke ligne en mand”, ”Jeg skal jo ikke være bodybuilder” osv.

Min hjerne har simpelthen bildt min krop ind, at jeg hvis bare jeg så meget, som anede  en vægt ud af øjenkrogen, ville jeg eksploderer til Hulk-lignende størrelse.

Som en tyv om natten ville min muskelvækst komme snigende og jeg ville pludselig vågne op – stor og bred over skulderen som et hus og samtidig med at jeg havde fået et mandligt udseende “

Ikke noget jeg har oplevet hos andre kvinder. Men min tro gjorde at lige præcis jeg, ville have disse anlæg 🙂 – forstår godt hvis du tænker ;“Er der ikke nogle, der kan hjælpe den kvinde akut” 🙂

Som en anden åbenbaring stod det dog helt klart for mig i dag til formiddagens træning, hvor vigtigt det er.

Hvor lidt jeg har lyttet til min krop og nu fornemmer jeg ligefrem en vis begejstering for håndvægter 🙂

Jeg kan mærke min krop igen, og det gør mig så glad indeni, at jeg efter 8 måneder nu kan begynde et nyt kapitel. Nemlig at træne stille og roligt frem til at få en stærk og styrket krop.

Jeg skal intet nå, for min stressperioden har endelig lært mig at kroppen bestemmer, ikke hovedet 🙂

Bettinas vise ord sidder stadig i mig her 6 timer efter;

” det er ikke kvantiteten, det er kvaliteten af træningen der er vigtigt, det handler om små skridt af gangen.”

Mit råd til dig 

Hvis du gerne vil igang, så find en træningsmakker, det er guld værd og jeg mødte Bettina helt tilfældigt, da hun dukkede op i min gå gruppe “Gå Med By Guldager – Damhussøen & Engen

Med ønsket om du har en træningsmakker eller må finde en.

Sharing is caring

Knus

Vibbe

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *