Sukkerfrie Snickers plus lidt ekstra klar til aflevering på pigeværelset

 

Jeg fik det største knus af min dejlig bonusdatter Emma i dag, fordi jeg ville lave disse super lækre Snickers til hende og veninderne, jamen selvfølgelig.

4 skønne veninder på 12 år, der har besluttet at hygge sig nogle timer sammen og der er dømt girlstalk på pigeværelset, de skal selvfølgelig hygges om 🙂

Hvem husker ikke den tid, hvor teenagelivet begynder at banke på derude med alt hvad det indeholder, alt er nyt spændende og man fniser og rødmer lidt, når et bestemt drengenavn eller emne nævnes 🙂

Det var et ønske fra Emma og pigerne, at det skulle være en hyggeting uden sukker (sådan var jeg bestemt ikke da jeg var 12 år :-)))) ) og derfor kom denne gamle kending op, så til jer der endnu ikke har smagt disse sukkerfrie Snickers, velkommen til Sunde Snickers.

Opskriften er fra Stinnas blog og disse snickers er hurtigt blevet en af familiens topfavoritter og de er “sunde”, uden sukker og kræver kun få ingredienser– peanuts, peanutbutter, dadler, chokolade og lidt kokosolie.

Og så en masse tålmodighed, mens de er på køl og chokoladen stivner 🙂

150g dadler, stenen tages ud 🙂 -( har brugt juice dadler fra Menu)

100g saltede ristede peanuts

3 spsk peanutbutter (jeg bruger en økologisk uden sukker)

60 g mørk chokolade til overtræk (jeg bruger 70 % eller Nellie mørke (sukkerfri)

1 spsk kokosolie

Jeg kommer det hele i en minihakker og så tager det kun 2 min og herefter kommes massen i en form beklædt med bagepapir og massen overtrækkes med smeltet mørk chokolade (og pyt med der lidt tilbage af chokoladen, der er altid en slikmund i nærheden, og i dag var det sjovt nok mig 🙂

Snickersbaren sættes på køl indtil chokoladen stivner og der kan skæres stykker ud af den.

Denne opskrift svigter aldrig og endnu engang tak til Stinna for dele opskriften, du kan se flere lækkerier på hendes super inspirerende madblog Stinna.

Rigtig god lørdag til alle

Sharing is caring

Vibbe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *