Er kvinder på 50+ underrepræsenteret i blogverden

Den skønne Sofie Ursin Fehmerling har lavet et interview på hendes blog Strike a Prose med mig omkring stress, bonusbørn, gå gruppe og det at være plus 50 år.

Et af hendes spørgsmål var, “Er kvinder på 50+ underrepræsenteret i blogverden ?”

Jeg blev noget overrasket, men også smigret over, at en pige på 28 år, som Sofie, som jeg endnu ikke har mødt, havde lyst til at lave et interview med en “ældre” model som mig 🙂

Er det cool at blogge som +50 ?

Jeg har som sådan aldrig tænkt over, om det er cool at blogge som 50+, eller om det pinligt, jeg startede med at blogge fordi en veninde længe havde skubbet til mig 🙂

Jeg aner ikke, hvor mange 50+, som er aktive blogger, kunne være interessant at finde ud af.

Jeg kender kun til Line Baun Danielsen, som er 50+ blogger og jeg synes personligt det er skønt, at modne kvinder skriver, deler ud fra deres eget liv.

Det inspirerer, og skaber genklang synes jeg.

Synes du kvinder på 50+ er underrepræsenteret i blogland?

Ja, desværre. Jeg synes, vi har så meget at byde på og give videre. Jeg tror, det handler om vores generation, og det, vi har med i bagagen.

Vi er ikke opdraget med denne verden af sociale medier, hvor man er åben om alt og deler alt.

Jeg kommer fra et skønt jysk hjem, hvor man som en naturlighed har tænkt meget over “hvad vil naboen nu tænkte”. Jeg er helt bevidst om, at min mor lige skulle sluge dét at jeg blogger og er så åben, mere end to gange, for det ligger ikke naturligt til den generation.

Ej heller for min generation, at følge en blog, og derfor er det vigtigt for mig, at have en Facebookside med Byguldager, for på den måde at få trafik på min blog.

Tror du repræsentation har en betydning, når det kommer til nervøsitet omkring dét, at blive ældre?

Uh, det er svær for mig at svare på, for jeg har et helt naturligt forhold til dét, at blive ældre. Det er, hvad man gør sin alder til. Den eneste ting, der tricker mig, er, at jeg har mødt min soulmate Frank alt for sent i livet.

Derfor ville jeg ønske, at jeg kunne skrue det hele mange år tilbage, så vi har endnu flere år sammen. Men omvendt, må vi blot gøre en indsat for at passe på vores helbred, kroppe, og hinanden, så vi bliver mindst 90 år.

Hvad har du af råd til kvinder (og mænd), der er nervøse for at fylde 50?

Acceptér din alder; nyd det, du har; lav en ændring, hvis du er utilfreds, og vær taknemmlig for at være nået så langt — alternativet er ikke ønskeligt 🙂 og så lev i det skønne NU. Du har magten i dit liv og du former selv din dag.

Fakta om Sofie :

Sofie, 28, bachelorstuderende på KU, amerikansk gift. Forkærlighed for feminisme, New York, amerikansk kultur og historie, neglelak, Agatha Christie, krydsord samt sucker for alt med kanel. Skriver som regel med en kat på skødet.

Du kan finde hendes skønne blog her:

Sharing is Caring

Knus

Vibbe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *